Jernved Kirke

Siden middelalderen er kirkegården kun blevet udvidet mod vest, mens den ellers har bevaret sine oprindelige grænser. Rundt om kirkegården er der stendiger, som i al væsentlighed stammer fra 1987, undtagen vestdiget som er ældre. Kirkegårdens hovedindgang er en muret portal mod øst ud til vejen, mens der også findes åbninger i syd- og norddiget. Nordvest for kirkegården findes et kapel fra 1968.

Kirken består af en apsis, et kor og et skib fra omkring 1175, idet de to førstnævnte bygningsdele dog blev helt fornyede i 1866. Disse bygningsdele er opført af tufsten, enkelte steder med granitkvadre, og den oprindelige kirke regnes for en af Ribe-egnens fornemste tufstenskirker med sin præcist udlagte grundplan og fint huggede sten. Tårnet er en tilbygning fra mellem 1250 og 1350, mens våbenhuset er fra sidste halvdel af 1400-tallet.

Kirkens ældste del er som nævnt skibet, hvor der er bevaret flere oprindelige detaljer, ligesom det fornyede murværk i koret og apsissen sandsynligvis afspejler ældre forhold. På kirkens ydermure er der således bevaret en usædvanligt fin udsmykning med rektangulære blændinger, dvs. dekorative murnicher, som øverst afsluttes af rundbuefriser. På apsissen opdeles disse felter af halvsøjler af granit. Oprindeligt havde kirken som alle andre middelalderkirker to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende. Af disse er syddøren stadig i brug, mens norddøren er bevaret som en dyb, indvendig niche på indersiden, og er markeret på ydersiden. Af oprindelige vinduer er der af gode grunde ikke bevaret nogen i koret og apsissen, mens skibets oprindeligt fire vinduer alle er gennembrudt af større, yngre vinduer, idet deres øverste dele alle er bevaret.

Den totale fornyelse af koret og apsissen i 1866 skyldtes, at disse bygningsdele på daværende tidspunkt var meget forfaldne. Ved fornyelsen blev apsissens hvælvede loft genskabt, hvor der tidligere havde været et fladt gipsloft.

Af de middelalderlige tilbygninger er tårnet som nævnt ældst, idet tårnets nuværende udformning dog skyldes en ombygning omkring år 1500, hvor det hvælvede loft og trappehuset kom til, ligesom gavlene fik deres nuværende udseende. Tårnet er oprindeligt bygget af munkesten, men er på vest- og sydsiden præget af senere skalmuring, dvs. et nyt lag mur man af æstetiske årsager har muret på ydersiden af den oprindelige. Tårnet er ganske interessant rent historisk, da der synes at have været indbygget et såkaldt ”herskabsgalleri”. Fra dette galleri på tårnets daværende første sal kunne betydningsfulde lokale gennem åbninger i skibets vestmur følge gudstjenesten uforstyrret og adskilt fra den øvrige menighed. I tårnets sydside kan man stadig se den tilmurede dør, hvorigennem man havde privat adgang til dette herskabsgalleri. Øverst har tårnet et saddeltag med gavle i øst og vest, som er udsmykket med blændinger, østsiden fire, vestsiden to.

Våbenhuset ud for skibets syddør er bygget af munkesten, og er på langsiderne udsmykket med dobbelte savskifter, dvs. rækker hvor stenene er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad. Også gavlen er fint udsmykket med flere savskifter og tre høje, spidse blændinger. Umiddelbart over døren ses en kvadratisk teglflise med et nu stærkt eroderet Kristushoved omgivet af en korsglorie.

Kirkens tagværk er kraftigt præget af ombygninger i århundredernes løb, men indeholder dog rester af tagværk fra middelalderen.

Indvendigt præges det høje kirkerum af de hvidkalkede vægge og det flade bjælkeloft i skibet, hvis farvesætning harmonerer smukt med inventarets.

Kirken har i dag ingen kalkmalerier, men har tidligere været udsmykket med malerier af den såkaldte Liljemester fra ca. 1500-1520 og en serie af malerier af biskopper fra mellem 1650 og 1681. Disse kalkmalerier er siden hvidtet over.

Det eneste bevarede inventar fra kirkens opførelsestid er den romanske døbefont af granit. Til gengæld er senmiddelalderen endnu rigt repræsenteret i kirkens indretning.

Et korbuekrucifiks, udskåret i 1200-tallets stil, kan næppe dateres snævrere end 1300- eller 1400-tallet, mens et velskåret, mindre krucifiks synes udført omkring 1400-1425. Det kroner nu kirkens sengotiske altertavle fra omkring 1475-1500. Altertavlen er en trefløjet tavle, som centralt er udsmykket med en udskåret figur af Maria med barnet, omgivet af helgener. I de to ”fløje”, dvs. lågerne, er der figurer, der forestiller de 12 evangelister.

Cirka samtidigt med opsætningen af altertavlen, blev der opsat et vievandskar (måske en ældre døbefontskumme) i våbenhuset.

Kirkens klokke, der er tilskrevet støberen Kort, er støbt i 1444 til ære for Vor Frue og Sankt Nikolaj, mens de gotiske alterstager er fra omkring 1525-1550.

Fra renæssancetiden stammer først og fremmest prædikestolen fra 1585, der har en lidt senere himmel med årstallet 1603. Prædikestolen er opbygget af syv, smalle fag, som er udsmykket med forskellige typer udskåret løv.

Kernen i stolestaderne, dvs. bænkene, er omtrent samtidige med prædikestolen, mens de forreste stole, en slags herskabsstole er yngre, den nordre fra 1772.

Skibets syddør er fra 1677, mens en klingpung stammer fra 1700-tallet.

Af historisk interessante gravminder kan nævnes tre gravsten fra mellem hhv. ca. 1660-1680, 1780 og 1787, samt på kirkegården et støbejernskors fra 1809.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Jernved Kirke på sogn.dk