Hvedstrup Kirke

Hvedstrup Kirke er opført i den romanske periode, som dækker årene 1050-1275. De romanske kirker blev bygget i rundbuet stil, og en del var i natur- og teglsten. I Hvedstrup er kirken opført i kridt- og kampesten. Af den er dog kun bevaret skibets langmure og vestlige gavl.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Syddøren er endnu i brug om end i helt omdannet form, mens norddøren er muret til. Hver af skibets langmure har haft et lille romansk vindue. De nuværende nygotiske er angiveligt fra anden halvdel af 1800-tallet.

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Det gav mulighed for, at man kunne bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Tilbygningerne er opført i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

I den gotiske periode i 1400-tallet opførte man det ret lave tårn. Det har øverst forskelligt udformede glamhuller til klokkernes lyd, kamtakker og sirligt, forskelligt udformede systemer af blændinger på taggavlene. Sakristiet på kirkens nordside blev rejst i 1400-tallet som en tilbygning til det romanske kor, mens det endnu stod, og det har på taggavlen fine skjoldblændinger.

I 1500-tallet rev man det romanske kor ned og opførte den nuværende forlængelse med bloktand-gesims på sydsiden, kamtakker og blændinger. Våbenhuset er angiveligt fra 1800-tallet, og det er opført med dekorationer, der efterligner de gotiske.

Kirken er i det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer i høj grad præg af dets krydshvælvede lofter. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke.

I koret står kirkens romanske døbefont af granit. Den er af den såkaldte Roskildetype med en tovsnoning langs toppen.

Der er ligeledes bevaret et korbuekrucifiks fra den gotiske periode i første halvdel af 1400-tallet. Som navnet antyder hang det oprindeligt på dets traditionelle plads over korbuen. I dag hænger det midt på altertavlen.

Alterbordet er dekoreret med paneler med arkader adskilt af brede, joniske pilastre, dvs. halvsøjler.

Altertavlen fra omkring år 1600 er fra højrenæssancen. Denne er mellem fire korintiske søjler med dekorative bælter om bunden prydet af arkader med skriftsteder. I midten hænger det ovenfor nævnte korbuekrucifiks. Tavlens sider har udskårne vinger, og dens top har en lignende komposition med arkader mellem pilastre.

Prædikestolen fra Brix Snedkers værksted er sikkert fra tiden kort efter år 1620. Den har i fagene arkader med relieffer efter Brix’ sædvanlige skema af gravlæggelsen, opstandelsen, himmelfarten og dommedag. På hjørnerne er der hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler, som forestiller dyderne kærlighed, klogskab, retfærdighed, uden attribut, dvs. Særligt kendetegn, og styrke.

I Hvedstrup Kirke er der fire gravsten fra 1600-tallet, hvoraf de tre befinder sig i sakristiet.