Holmstrup Kirke

Kirkegården har bevaret gamle grænser mod vest samt delvis mod nord og syd. De ældste dele er middelalderlige, og her er muren af munkesten. Hovedindgangen er fra syd gennem en middelalderlig køreport.

Den store valfartskirke er et treskibet langhus med tårn i vest og sakristi i nord samt et senere tilføjet våbenhus foran syddøren.

Kirken er påbegyndt omkring år 1490 og er bygget i etaper fra vest mod øst i munkesten af en ukendt bygmester. Den afløste en ældre kirke, hvis nedbrydning er sket sideløbende med opførelsen af den nuværende. Våbenhuset er antageligt fra omkring år 1525.

Kirkens taggavle har gotiske dekorationer af højblændinger, dvs. murnicher, og trappeformede kamtakker eller toptinder. I dag står kirken i blank mur med synlige teglsten.

Under den nuværende kirke fra omkring 1490 findes resterne af en romansk kirke fra 1100-tallet. Da den blev nedbrudt, havde den som flertallet af kirkerne i de danske landsbyer et skib med kor, en forlængelse mod vest, et våbenhus, et tårn bygget på forlængelsen og senest tilbygget et sakristi.

Den gotiske kirke fra tiden omkring 1490 er bygget i flere faser. Først blev det store tårn rejst, og derefter blev kirken bygget fra vest mod øst med de nye mure udenom de gamle, så kirken stadig kunne fungere undervejs. Det sidste, der blev bygget, var derfor det iøjnefaldende, tresidede kor og dets gavl i øst.

Valfartskirken fik et midter- og to sideskibe adskilt af to rækker af seks søjler, hvilket tilsammen giver samme antal som apostlene. På denne måde kunne pilgrimmene bevæge sig langs kirkens ydermure, evt. også rundt bag koret i koromgangen.

Kirken har fire oprindelige døre, hvoraf kun den nordre mellem våbenhus og skib fortsat er i brug. Der er oprindelige, spidsbuede vinduer.

På sydmuren lige øst for den blændede præstedør (østligst i sydmuren) ses to store bomhuller, der har båret gulvet i en udvendig prædikestol. De er sjældne i dansk henseende, men kendes fra valfartskirker i udlandet. Prædikestolen blev brugt ved særlige lejligheder, hvor der kunne forekomme store menneskemængder. Kirken var viet til Sankt Søren og blev et sted, troende valfartede til på grund af en hellig kilde syd for kirken.

Sakristiet er formentlig opført ganske kort tid efter kirkens færdiggørelse.

Våbenhuset er kirkens yngste tilbygning fra omkring år 1525. Det blev i modsætning til sakristiet ikke planlagt samtidig med den treskibede kirke.

I det indre står kirken hvidkalket. Rummet bærer præg af det samtidige, murede og krydshvælvede loft med spidse buer og ribber. Også tårnrummet, sakristiet og våbenhuset har hvælv, der er samtidige med tilbygningernes opførelse. Tårnrummet forbindes med midterskibet af en bred, spidsbuet arkade. Kirken, tårnet og tilbygningerne har i det væsentlige bevaret oprindelige tagværker af eg.

Endnu i 1910 stod kirkens indre med kalkmalede dekorationer bestående af grå-sorte felter på arkader, vinduesindfatninger samt buer og ribber. Disse ses dog ikke længere.

Kun ganske få stykker inventar kan med sikkerhed regnes for at være overflyttet til den nye, større kirke. Det gælder den enkle, romanske døbefont af granit af den såkaldte Kalundborgtype og resterne af en sidealtertavle af en siddende Maria med barnet fra 1375-1400. Den er i dag ophængt på nordvæggen i sakristiet.

Altertavlen er fra 1400-tallets slutning. Det er en sengotisk skabstavle med to fløje. I midterskabet ses en fremstilling af Korsfæstelsen flankeret af helgener og helgeninder. I fløjene ses seks scener af lidelseshistorien. Fremstillingen begynder i nordsiden og skal ses oppe fra og ned. Øverst vises Jesu bøn i Getsemane have, dernæst ses tilfangetagelsen og i nederste felt fremstilles Jesus for Pilatus. Foroven i sydfløjen er fremstillet hudflettelsen, feltet nedenunder viser tornekroningen og til sidst ses korsbæringen.

På sydvæggen, vest for det østligste vindue er bevaret dele af en sidealtertavle fra sidste halvdel af 1400-tallet. Her ses midterskabet med to figurer, som forestiller Johannes Døberen og en biskop, som sandsynligvis er Sankt Søren.

Fra 1400-tallets slutning stammer korbuekrucifikset med sidefigurer af Maria og Johannes. De er opstillet på korbuens bjælke.

Prædikestolen med opgang og himmel er udført af Lorentz Jørgensen i 1647. Det er en bruskbarok tavle med forvredne og bevidst monstrøse ornamenter. Stolen har syv fag med gammeltestamentlige fremstillinger i felterne. Regnet fra opgangen forestiller scenerne Adams skabelse, Evas skabelse af den sovende Adams ribben, Herren der viser Adam og Eva Kundskabens træ, syndefaldet, hvor Eva rækker Adam æblet, mens en påfugl strækker sig op efter en af de frugter, hun holder i den anden hånd, Adam og Eva der skjuler sig i havens buske, uddrivelsen af Paradis og sluttelig en scene, med Adam og Eva der spinder.

I koret står ti korstole fra omkring år 1500. De har tidligere haft en overbygning, som har dannet væg mod sideskibene, så koret var skærmet af omkring alteret.

Kirkebænkenes ældste gavle stammer fra midten af 1500-tallet, men også 1600- og 1800-tallet er repræsenteret.

Bag altertavlen, op ad østvæggen, står en skriftestol fra 1717. Den er forarbejdet af snedker Just Henrich Ruedmuller.

Desuden findes i kirken en pengeblok og dørfløje fra 1500-tallet.

I midtskibets gulv, nord for sydrækkens tredje pille, ligger en gravsten over Mads Nielson fra 1652.

På kirkegården, syd for kirken, står støbejernskors fra 1800-tallets midte.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Holmstrup Kirke på sogn.dk