Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hjembæk Kirke

Oprindelig forfatter UKjaer Seneste forfatter Redaktionen

Hjembæk kirke. Foto: 2005.

Hjembæk kirke. Foto: 2005.

Hjembæk Kirke, kirke på Vestsjælland i landsbyen Hjembæk 4 km nord for Jyderup. Den har romansk skib og kor af kampesten, sengotisk tårn og våbenhus og kapel fra 1634.

Korets kalkmalerier, udført i Morten Malers stil ca. 1400-25, er ganske enkle, mens udsmykningen i skib og tårn fra ca. 1500 afspejler en original udnyttelse af en bloktrykt billedbibel, Biblia pauperum.

Altertavle, prædikestol og korbuekrucifiks er udført af Lorentz Jørgensens værksted i 1650'erne.

Navnet Hjembæk nævnes 1369 som Hembec, 1. led glda. hem 'hjem, bebyggelse', dvs. 'bækken ved bebyggelsen'.

Kirkens hjemmeside

Se også kort, foto m.m. på www.korttilkirken.dk

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ulla Kjær: Hjembæk Kirke i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=91850