Faktaboks

Himmelev Kirke
Sogn
Himmelev Sogn
Provsti
Roskilde Domprovsti
Stift
Roskilde Stift
Kommune
Roskilde Kommune

Himmelev Kirke.

.

Himmelev Kirke. Foto: 2005.

.

Himmelev Kirke. Foto: 2005.

.

Himmelev Kirke. Foto: 2005.

.

Himmelev Kirke vidner med sine middelalderlige ombygninger om skiftende tiders behov før og efter Reformationen i 1536. Desuden er der i kirken bevaret forskellig stykker inventar fra middelalderen, renæssancen og barokken.

Kirken ligger på en lav bakke i den nordlige del af Himmelev, der i dag er blevet en nordøstlige forstad til Roskilde.

Kirkebygningen

I Himmelev Kirke er skibet fra den romanske periode, og det fik i den sengotiske periode et nyt kor. Dertil kommer et senromansk tårn og våbenhus samt et halvtagshus på tårnets vestside fra 1500-tallet efter Reformationen.

I dag er kirken i blank mur med synlige byggematerialer, og den har røde tegltage.

Den romanske kirke

Kirken er opført i den romanske periode, som dækker årene 1050-1275. De romanske kirker blev bygget i rundbuet stil, og en del var i natur- og teglsten. I Himmelev er kirken opført i kridt- og kampesten.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Syddøren er endnu i brug om end i omdannet form, mens norddøren er muret til. Hver af skibets langmure har haft et lille romansk vindue. De nuværende rundbuede vinduer med blysprosser er indsat i 1873-1874.

I den sene romanske periode af middelalderen byggede man et tårn i kridtsten vest for skibet på mindst to etager. Her er der endnu mod vest og syd midt på murene bevarede rundbuede, romanske dobbeltvinduer.

Våbenhusets oprindelige dele er fra den senromanske tid. Gavlen blev dog revet ned og muret op på ny i 1873 som en efterligning af korets med trappeformet taggavl og et lignende system af blændinger, dvs. dekorative murnicher.

De senere tilbygninger

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Det gav mulighed for, at man kunne bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Tilbygningerne er opført i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

I den sengotiske periode har man revet det romanske kor ned og opført det nuværende, hvor skibet og koret går i et. Af denne årsag kaldes kirken en langhuskirke, da den har et langt kirkerum. Her er taggavlen prydet med højblændinger og kamtakker.

Efter Reformationen i 1536 har man forhøjet tårnet og opført halvtagshuset, der tidligere kaldtes kalkehuset.

Kirkens indre

Kirken er i det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer i høj grad præg af dets krydshvælvede lofter. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke.

Inventar og gravminder i Himmelev Kirke

I Himmelev Kirke er bænkene og degnestolen er fra 1590 i renæssancestil med trekantgavle og pilastre. Store dele af det resterende inventar er ligeledes fra renæssancen, der således er særdeles rigt repræsenteret i kirken.

Middelalderens inventar

På korets nordlige væg hænger der et bevaret et korbuekrucifiks fra gotikken. Korstræet er fra omkring år 1300, mens figuren er fra midten af 1400-tallet. Som navnet antyder hang det oprindeligt på dets traditionelle plads over korbuen.

Renæssances inventar

På alterbordet er der paneler med arkader fra renæssancen omkring år 1600. I felterne er der malerier af dyderne. Mod nord ses klogskab og fromhed, på forsiden er håb, tro, kærlighed og retfærdighed og mod syd er afbildet mådehold og styrke.

Altertavlen fra 1618 er i sen renæssancestil. Den er udført i Anders Nielsen Hatts værksted, og den er bygget op omkring fire korintiske søjler med dekorative bælter om bunden med relieffer af putti med lidelsesredskaber. Mellem de yderste søjlepar er der relieffer af evangelisterne, og på siderne er der store udskårne vinger. Den øverste del, topstykket, er komponeret efter samme skema, men her har arkaderne skriftstykker. I altertavlens midte er der et maleri af den sidste nadver.

I koret står en sekssidet døbefont fra omkring 1625, der angiveligt ligesom altertavlen er fra Anders Hatts værksted. Foden hviler på seks fodklodser, og kummen har bægerform med stærkt indsvajede sider med kerubhoveder på.

Barokkens inventar

Prædikestolen fra omkring 1630 er udført i barok stil som en efterligning af Brix Snedkers arbejder. Den har i fagene arkader med relieffer af gravlæggelsen, opstandelsen, himmelfarten og dommedag. På hjørnerne er der dydehermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler, som forestiller tro (med bog), håb (med fugl), kærlighed, retfærdighed og klogskab.

Gravminder

I kirken er der bevaret seks gravsten fra omkring 1610-1840. Den ældste ligger i korgulvet.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig