Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Halk Kirke

Oprindelig forfatter MeHa Seneste forfatter Redaktionen

Halk Kirke, kirke fra romansk tid ved landsbyen Halk 11 km SØ for Haderslev. Den består af romansk kor og skib opført af såvel granit, tufsten og tegl. Omkring år 1400 fik kirken et tårn i vest, der imidlertid blev nedrevet ca. 1450, og et nyt opført, denne gang helt usædvanligt i øst. Tårnrummet udgør koret. Umiddelbart efter tilføjedes mod nord et sakristi og på sydsiden et kapel og et våbenhus.

I kirken findes flere gotiske træskærerarbejder, bl.a. et korbuekrucifiks fra ca. 1300, hvortil hører en Johannesfigur fra slutningen af 1200-t. I altertavlen fra senrenæssancen er indsat en Golgatascene med fint skårne figurer fra ca. 1475-1500. Døbefonten i malm er støbt i 1491.

Kirkens hjemmeside

Se også kort, foto m.m. på www.korttilkirken.dk

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Harding: Halk Kirke i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=88161