Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Gundsømagle Kirke

Oprindelig forfatter UKjaer Seneste forfatter Redaktionen

Gundsømagle Kirke. Foto: 2005.

Gundsømagle Kirke. Foto: 2005.

Gundsømagle Kirke, kirke i landsbyen Gundsømagle 11 km NØ for Roskilde. Kirken har skib og kor (og oprindelig apsis) af frådsten fra ca. 1100 (dendrokronologisk dateret). Indgangen til tårnet, fra ca. 1320, er en usædvanlig rigt profileret portal; herover spores et aldrig fuldendt, cirkulært vindue.

Kirken har fornemme, om end fragmentariske kalkmalerier fra hhv. tidlig romansk og unggotisk tid, flere afdækket efter en brand i 1987.

Kirkens hjemmeside

Navnet Gundsømagle kendes 1100-t. som Guthensø, 1. led Guthung 'den til guderne viede', opr. navn på Gundsømagle Sø; magle 'stor' tilføjet for at markere forskel til Gundsølille.

Se også kort, foto m.m. på www.korttilkirken.dk

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ulla Kjær: Gundsømagle Kirke i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=87202