Faktaboks

Gudum Kirke
Sogn
Gudum Sogn
Provsti
Lemvig Provsti
Stift
Viborg Stift
Kommune
Lemvig Kommune

Gudum Kirke (Lemvig).

.

Gudum Kirke (Lemvig).

.

Gudum Kirke (Lemvig).

.

Gudum Kirke - Lemvig, kirke ca. 10 km øst for Lemvig. Kirken, som den fremtræder i dag, er i store træk den klosterkirke, der hørte til det tidligere Gudum Kloster. I forvejen lå her en romansk forgænger, og kirken var efter 1484 både sogne- og klosterkirke. Med ophøjelsen til klosterkirke blev bygningen forhøjet, og hvælvinger blev forberedt, men ikke udført. Der ses spor af åbninger mellem kirkerum og de nu forsvundne klosterbygninger, som lå nord for kirken.

Et sideskib mod syd blev føjet til i 1600-tallet. Kirkens nuværende tårn er kommet til 1928-29, efter at kirken havde været uden tårn i 300 år.

Af inventaret kan nævnes romansk døbefont - antagelig fra den gamle sognekirke - stor sengotisk altertavle fra 1640 med relieffer af nadveren, korsfæstelsen, opstandelsen og evangelisterne, prædikestol fra 1622 i højrenæssance og flere velbevarede gravsten og mindeplader.

Kirken blev 1967-68 restaureret ved arkitekterne Poul Hansen og Ib Lydholm.

Kirkens hjemmeside

Se også kort, foto m.m. på www.korttilkirken.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig