Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Grønbæk Kirke

Oprindelig forfatter UKjaer Seneste forfatter Redaktionen

Grønbæk Kirke. Foto: 2009.

Grønbæk Kirke. Foto: 2009.

Grønbæk Kirke, kirke i landsbyen Grønbæk 12 km NØ for Silkeborg. Apsis, kor og skib er fra romansk tid, opført af kvadre med rig udsmykning. På en af korbuens kragsten findes et relief af en drage, der holdes i ave af en hånd om dens hale. Et romansk kalkmaleri i apsis fra ca. 1225 viser en usædvanlig udgave af den tronende Kristus. Kirken har en firkløverformet døbefont og prædikestol i bruskbarok.

Kirkens hjemmeside

Navnet Grønbæk kendes 1231 som Grønæbæc 'den grønne bæk', om vegetationen ved bredden eller i vandet.

Se også kort, foto m.m. på www.korttilkirken.dk

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ulla Kjær: Grønbæk Kirke i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=86514