• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Gråsten Slotskirke

Oprindelig forfatter Gøssing Seneste forfatter Redaktionen

Gråsten Slotskirke, kirke indrettet i Gråsten Slots nordfløj. Den stammer fra ombygningen af det oprindelige slot omkring 1700 og blev indviet i 1702. Kirken er sammen med fire hjørnepavilloner det eneste, som overlevede slotsbranden i 1757.

Det overdådigt udstyrede barokinteriør har søjlebårne pulpiturer med en herskabsstol over for prædikestolen, der senere blev udformet i rokoko. Den imposante altertavle er smykket med skulpturer og malerier; alterklædet og en messehagel er broderet af daværende kronprinsesse Ingrid og skænket til kirken i 1943. Stukkaturer i hvælvene og malerier på vægge og pulpiturer fortæller hele bibelhistorien fra skabelsen til dommedag.

Gråsten Slotskirke blev anvendt som lazaret under de slesvigske krige 1848-51 og 1864. Siden 1851 har den fungeret som sognekirke.

Kirkens hjemmeside

Se også kort, foto m.m. på www.korttilkirken.dk

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Preben Gøssing: Gråsten Slotskirke i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=230873