Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Gosmer Kirke

Oprindelig forfatter UKjaer Seneste forfatter Redaktionen

Gosmer Kirke set fra sydøst; på apsis ses en fin arkadeudsmykning. Foto: Claude David, 2009.

Gosmer Kirke set fra sydøst; på apsis ses en fin arkadeudsmykning. Foto: Claude David, 2009.

Gosmer Kirke, kirke i landsbyen Gosmer 6 km SØ for Odder, der er en stor kvaderstensbygning med billedudsmykkede søjleportaler, opført i 1100-t.s slutning, men præget af en restaurering i 1860'erne. Tårnrummet fra 1600-t. har været gravkapel og har indgang fra kirken med portal-epitafium fra 1759.

En del inventar er skåret af Peder Jensen Kolding i 1630'erne, bl.a. altertavlen, der i 1960'erne fik nye malerier af Sven Havsteen-Mikkelsen.

Kirkens hjemmeside

Se også kort, foto m.m. på www.korttilkirken.dk

Navnet Gosmer kendes 1302 som Gasæmær, 1. led efter dyrenavnet gås, 2. led måske myr 'mose'.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ulla Kjær: Gosmer Kirke i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=85077