Glim Kirke

I romansk tid blev mange kirker opført af natursten. Dette gælder også i Glim Kirke, hvor de ældste dele er bygget af frådsten og kridtsten, som senere er genanvendt enkle steder i byggeriet senere i middelalderen. Af den oprindelige kirke står kun dele af skibets langmure og vestgavl, men den har sandynligvis været med den traditionelle, romanske grundplan med skib og kor mod øst.

Fælles for senmiddelalderens om- og tilbygninger er, at de alle er udført i gotikkens foretrukne byggemateriale, munkesten.

Tårnet, som er opført omkring 1450, har et tårnrum nederst, som åbner sig mod skibet via en rund arkade, og rummet er overhvælvet med et samtidigt krydshvælv. Tårnet har øverst et højt klokkestokværk med et spidsbuet glamhul mod hvert verdenshjørne, hvorfra klokkens klang kan undslippe. Gavlene mod øst og vest er trappeformede med kamtakker og udsmykket med blændingsdekorationer i form af murede nicher – typiske træk ved den gotiske arkitektur.

Ombygningen af korpartiet finder formentligt sted i slutningen af 1400-tallet. Kirken omdannes til et langhus, hvor kor har samme højde og bredde som skibet, og der ikke er nogen bygningsmæssig adskillelse mellem de to afsnit. Korrummet er overhvælvet, og korbygningen har, ligesom tårnet, kamtakkede gavle og blændingsdekorationer. Bagved koret er bygget et smalt sakristi, som har tøndehvælv.

Våbenhuset er opført efter skibets ombygning. Bygningen har også kamtakker på gavlen, som dog formentligt er en efterligning af bygningens oprindelige udseende.

Indvendigt præges kirkerummet særligt af de hvidkalkede vægge og de hvælvede lofter. Kirkens større inventarstykker, såsom kirkebænke, prædikestol og altertavle, står alle i blankt mørkebrunt træ med grønne og forgyldte detaljer.

På korets nord- og sydvæg ses et indvielseskors, som maledes på væggene de steder, hvor bispen ved kirkens indvielse havde afsat korsets tegn. Lignende ses også længere nede i skibet på begge langsider.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Den er af den såkaldte Roskildetype med tovsnoning ved mundingen og rund fod med profileret bånd ved overgangen til kummen.

Altertavlen er fra 1665. Storstykket opdeles af fire snoede, vinrankesmykkede søjler med to smalle sidefelter. I sidefelterne ses evangelisterne, Lukas, Matthæus, Johannes og Markus. I storfeltet er indsat et maleri forestillende nadveren, som er malet i 1859.

Prædikestolen er i højrenæssancestil og udført omkring 1600. Den har fem fag med felter med trekantgavl og søjler. Øverst er der bibelcitater i forgyldte bogstaver. Lydhimlen over prædikestolen er ottesidet og har på undersiden fire fordybede felter, og forsiden er enkelt profileret.