Faktaboks

Gjøl Kirke
Sogn
Gjøl Sogn
Provsti
Jammerbugt Provsti
Stift
Aalborg Stift
Kommune
Jammerbugt Kommune
Gjøl Kirke

Kirken set fra nordøst. Våbenhuset, der ligesom tårnet er hvidkalket, er fra 1873.

Gjøl Kirke
Af .

Gjøl Kirke er en usædvanligt stor, oprindeligt romansk kirke i byen Gjøl i Vendsyssel. Den har flere tilbygninger og et usædvanligt rigt inventar. Helt usædvanligt kendes kirkens bygmester fra både et relief og et indhugget navn ved kirkens norddør.

Kirkebygning

Kirken består af et kor og et usædvanligt langt skib fra romansk tid. Den romanske periode er ca. 1050-1275. Senere i middelalderen, i sengotisk tid (ca. 1400-1550), tilføjede man et sakristi (et præsteværelse) på korets nordside og et tårn på skibets vestende. Våbenhuset på skibets sydside er fra 1873.

Udvendigt fremstår kirken hvidkalket på våbenhuset og tårnet, mens skibet og koret står med murværket synligt. Tagene er belagt med bly.

Den romanske kirke

I romansk tid blev mange kirker opført af natursten. Dette gælder også i Gjøl Kirke, hvor de ældste dele er bygget af granitkvadre. Skibet er efter alt at dømme opført ad to omgange.

I kirkens ældste dele, koret og skibet, er der bevaret flere oprindelige detaljer. Som alle andre middelalderkirker havde kirken oprindeligt to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende. Af disse er syddøren bevaret, hvor flere meget interessante, udsmykkede sten er bevaret. På dørens overligger findes der således helt usædvanligt et relief, der forestiller kirkens bygmester, Mester Goti. Navnet fremgår af en af de andre sten, hvor det er hugget ind. Den tilsvarende norddør er muret til, men har haft en lignende dekorativ udsmykning, hvoraf en kvader med et kors og to løver nu er muret ind i nordmuren.

Tilbygninger og ombygninger

Tårnet på kirkens vestende er sengotisk og er bygget af gotikkens foretrukne byggemateriale, munkesten, som er brændte teglsten, der er lidt større end nutidens mursten, Tårnrummet har typisk for opførelsestiden et hvælvet loft og er forbundet med skibet via en spids bue – en konstruktion der i gotikken blev gjort mulig af netop brugen af munkesten. Øverst har tårnet et saddeltag med glatte gavle i øst og vest. På tårnet ses også årstallet 1873, som hentyder til en hovedistandsættelse af kirken samme år.

I gotisk tid blev også kirkens indre ændret, da skibet og koret ligesom tårnrummet fik hvælvede lofter, hvor der før var flade bjælkelofter.

Våbenhuset syd for skibet er fra 1873 og er opført af små gule teglsten.

Kirkens indre

Kalkmaleri i Gjøl Kirke

I koret er der kalkmalerier fra 1530'erne. På billedet ses ribbekrydset i koret. Billedet er fra før restaureringen i 2012.

Kalkmaleri i Gjøl Kirke
Af .

Indvendigt præges kirkerummet særligt af det rige inventar, de hvidkalkede vægge og hvælvede lofter samt ikke mindst korets prægtige kalkmalerier.

Kalkmalerier

Kalkmaleri i Gjøl Kirke

Kalkmaleri forestillende Jesse rod.

Kalkmaleri i Gjøl Kirke
Af .

Kalkmalerierne i koret er fra 1530’erne og forestiller Kristi stamtræ, kobberslangen i ørkenen og Jakobs drøm med Jakobsstigen samt fortællingen om Abraham og Isaks ofring.

Inventar og gravminder i Gjøl Kirke

Inventaret i Gjøl Kirke er fra flere forskellige perioder og er usædvanligt rigt. Særligt den gotiske altertavle er bemærkelsesværdig ved sin relative sjældenhed i det nordjyske.

Inventar fra romansk tid

Gjøl Kirke
Døbefonten i Gjøl Kirke er firkløverformet.
Af .
Licens: CC BY SA 2.5

Kirkens ældste inventarstykker er fra romansk tid og lavet af granit. Det gælder alterbordet af samme type granitkvadre som det romanske murværk, samt den ganske usædvanlige døbefont som er firkløverformet.

Altertavle fra 1500-tallet

Altertavlen er en sengotisk, trefløjet konstruktion fra katolicismens sidste tid, omkring 1520. At altertavlen er trefløjet, vil sige, at den er opbygget som et skab med to låger – i alt tre fløje. Typisk for de sengotiske altertavler indeholder disse fløje udskårne figurer, der forestiller kongernes tilbedelse af det nyfødte Jesusbarn i midten, i de to låger forskellige scener fra Jesu barndom. De marmorerede sidevinger og trekantede gavle i toppen er tilføjelser fra første halvdel af 1700-tallet.

Inventar fra 1600-tallet

Forrest på alterbordet ses et alterbordspanel, som er fra omkring år 1600 og i renæssancestil. Den er udsmykket med rombeformede felter, hvori der er forskellige varianter af Jesusmonogrammer – monogrammer sammensat af bogstaverne ”IHS”, en latinsk forkortelse for ”Iesus Hominum Salvator”, altså ”Jesus, menneskenes frelser”.

Prædikestolen og den tilhørende himmel er omtrent samtidige med alterbordsforsiden. Prædikestolen er marmoreret, dvs. malet så den ligner marmor, og er på hvert fag udsmykket med et maleri af de fire evangelister.

Gravminder

Kirken er ganske rig på gravminder med flere epitafier, dvs. mindetavler, fra 1600-tallet, en fra 1800-tallet og i gulvet hele fem gravsten i gulvene.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig