Gislev Kirke

Kirken er opført i den romanske periode. De romanske kirker kendetegnet ved brug af runde buer blev bygget af natur- og teglsten, og i Gislev er kirken opført i granit.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Norddøren kan endnu ses i tilmuret stand, og i korets sydmur er der en lille præstedør.

Både korets og skibets østlige gavle har senere fået trappeformede gavle med kamtakker.

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Det gav mulighed for, at man kunne bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Tilbygningerne er opført i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

I den gotiske periode rev man i Gislev Kirke den romanske kirkes kor ned og opførte det nuværende lange kor. Det har senere fået to støttepiller på hjørnerne.

I samme periode byggede man det svære tårn mod vest med kamtakker. Det har over de fladbuede glamhuller til klokkernes lyd et sindrigt system af blændinger og savskifter, hvor teglstenen er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad. Kirkens hovedindgang er i tårnet.

Det nordlige tværskib er bygget i 1739. Det har på gavlkammen kamtakker og et spidsbuet murfelt i taggavlen.

Kirken er i det indre hvidkalket med udførlige, kalkmalede dekorationer.

Kirkerummet bærer i høj grad præg af dets krydshvælvede lofter. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke.

I koret står der en romansk døbefont af granit af den såkaldte Storebæltstype. Dens kumme har foroven et bredt reliefbælte med akantusblade, og den står på en firkantet fod med hjørnehoveder.

Prædikestolen fra omkring 1630 er udført i renæssancestil. Den har i fagene små arkader med pilastre, dvs. halvsøjler, og heri er der dekorative relieffer. På hjørnerne er der rundepilastre med dekorative bælter om foden.

Altertavlen er en kopi af C. W. Eckersbergs Getsemanebillede fra 1824 til Vor Frue Kirke i Svendborg. Kopien fra 1930 er udført af Hans Rasmussen, der også har tegnet rammen i en stil, der efterligner renæssancens.

Under korets østlige del findes der en tøndehvælvet gravkrypt. Den bruges dog i dag som fyrkælder, da kisterne er flyttet til kirkegården.