Gevninge Kirke

Den senromanske kirker er bygget munkesten, og er således et eksempel på tidligt teglstensbyggeri, som først vinder større indpas i senmiddelalderen. Kirkens grundplan er den traditionelle, romanske med skib og kor mod øst. Skibet har oprindeligt været fladloftet, mens koret er opført med hvælv – dog et andet end det hvælv, som man ser i dag, som opføres samtidigt med skibets.

Fælles for senmiddelalderens om- og tilbygninger er, at de, ligesom kirken selv, alle er udført i gotikkens foretrukne byggemateriale, munkesten.

Tårnrummet forbinder sig med skibet via en høj, spidsbuet arkade, og rummet er overhvælvet med et krydshvælv, som hviler på fremspring, der er udhugget i form af mandshoveder. Øverst er tårnet ombygget, hvorfor klokkerne nu er ophængt i tårnets tagrum, som formentligt stammer fra sidste halvdel af 1800-tallet. Indtil da har tårnet stået med trappeformede gavle med kamtakker – et typisk træk ved gotisk arkitektur.

Den nordre tilbygning fra 1698 benyttes i dag som sakristi, men er oprindeligt bygget som gravkapel. Bygningen er delvist i munkesten, som formodes at være genanvendte sten fra en middelalderlig bygning, som har ligget samme sted. Indvendigt er rummet hvælvet, og der kan spores en lille, rundbuet arkade, hvori der senere er indsat en smallere dør.

Indvendigt præges kirkerummet særligt af de hvidkalkede vægge og de hvælvede lofter. Kirkens nuværende vinduesåbninger stammer sandsynligvis fra en restaurering i 1700-tallet. Den rundbuede alterniche i korets østvæg er samtidig med alteropbygningen, som stammer fra 1806.

Kirkens større inventarstykker, såsom alteropbygning, prædikestol og kirkebænke, stammer fra 1800-tallet og er udført i empirestil med lysegrå som hovedfarve og forgyldte detaljer.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Foden er nyere, og den enkle kumme har en tovsnoning øverst ved mundingen. Døbefonten har været fjernet fra kirken indtil den i 1930 kom tilbage og blev opstillet i koret.

Alteropbygningen er udført i empirestil og består af et cirkelrundt alterbord. Foran korets niche mod øst står på alterbordet et trækors. Altertavlen er med topstykke med to ovale medaljoner og er flankeret af tå småengle med trompeter, mens en tredje engel holder et skriftbånd med reliefskåret årstal 1806, hvor tavlen er udført. I det rundbuede midterstykke ses et forgyldt trækors.

Den cylindriske prædikestol med indbygget lydhimmel over stammer fra samme tid. Den har firkantede felter med bibelindskrifter og ovenover en frise med baldakinmønster med i blåt.