Faktaboks

Gevninge Kirke
Sogn
Gevninge Sogn
Provsti
Lejre Provsti
Stift
Roskilde Stift
Kommune
Lejre Kommune

Gevninge Kirke. Foto: 2004.

.

Gevninge Kirke. Foto: 2004.

.

Gevninge Kirke. Foto: 2004.

.

Gevninge Kirke.

.

Gevninge Kirke er i udgangspunktet en romansk landsbykirke, som i lighed med andre kirker bygget i samme periode, har gennemgået flere ombygninger i sin eftertid – særligt i senmiddelalderen, hvor en del af kirkens tilbygninger kommer til, og den oprindelige kirke bliver ombygget.

Kirken ligger i Gevninge, ca. 9 km vest for Roskilde.

Kirkebygning

Kirken består af et kor og skib fra senromansk tid. Senere i middelalderen, i gotisk tid, blev et våbenhus føjet til på skibets sydside, og et tårn på skibets vestende. I 1698 blev en tilbygning føjet til skibets nordlige side, som blev opført som gravkapel.

I dag er kirken hvidkalket udvendigt, mens taget er belagt med røde tegl.

Den romanske kirke

Den senromanske kirker er bygget munkesten, og er således et eksempel på tidligt teglstensbyggeri, som først vinder større indpas i senmiddelalderen. Kirkens grundplan er den traditionelle, romanske med skib og kor mod øst. Skibet har oprindeligt været fladloftet, mens koret er opført med hvælv – dog et andet end det hvælv, som man ser i dag, som opføres samtidigt med skibets.

Kirkens tilbygninger

Fælles for senmiddelalderens om- og tilbygninger er, at de, ligesom kirken selv, alle er udført i gotikkens foretrukne byggemateriale, munkesten.

Tårnrummet forbinder sig med skibet via en høj, spidsbuet arkade, og rummet er overhvælvet med et krydshvælv, som hviler på fremspring, der er udhugget i form af mandshoveder. Øverst er tårnet ombygget, hvorfor klokkerne nu er ophængt i tårnets tagrum, som formentligt stammer fra sidste halvdel af 1800-tallet. Indtil da har tårnet stået med trappeformede gavle med kamtakker – et typisk træk ved gotisk arkitektur.

Den nordre tilbygning fra 1698 benyttes i dag som sakristi, men er oprindeligt bygget som gravkapel. Bygningen er delvist i munkesten, som formodes at være genanvendte sten fra en middelalderlig bygning, som har ligget samme sted. Indvendigt er rummet hvælvet, og der kan spores en lille, rundbuet arkade, hvori der senere er indsat en smallere dør.

Kirkens indre

Indvendigt præges kirkerummet særligt af de hvidkalkede vægge og de hvælvede lofter. Kirkens nuværende vinduesåbninger stammer sandsynligvis fra en restaurering i 1700-tallet. Den rundbuede alterniche i korets østvæg er samtidig med alteropbygningen, som stammer fra 1806.

Kirkens større inventarstykker, såsom alteropbygning, prædikestol og kirkebænke, stammer fra 1800-tallet og er udført i empirestil med lysegrå som hovedfarve og forgyldte detaljer.

Inventar i Gevninge Kirke

Inventaret i Gevninge Kirke er fra forskellige perioder af kirkens lange historie. Særligt 1800-tallets inventar udført i empirestil er stærkt repræsenteret.

Romansk døbefont

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Foden er nyere, og den enkle kumme har en tovsnoning øverst ved mundingen. Døbefonten har været fjernet fra kirken indtil den i 1930 kom tilbage og blev opstillet i koret.

Inventar i empirestil fra 1800-tallet

Alteropbygningen er udført i empirestil og består af et cirkelrundt alterbord. Foran korets niche mod øst står på alterbordet et trækors. Altertavlen er med topstykke med to ovale medaljoner og er flankeret af tå småengle med trompeter, mens en tredje engel holder et skriftbånd med reliefskåret årstal 1806, hvor tavlen er udført. I det rundbuede midterstykke ses et forgyldt trækors.

Den cylindriske prædikestol med indbygget lydhimmel over stammer fra samme tid. Den har firkantede felter med bibelindskrifter og ovenover en frise med baldakinmønster med i blåt.

Gravminder

I våbenhusets vestmur ses en gravsten sat over Dorte Bredal i 1734. Den har oprindeligt ligget i kirkens gulv foran korbuen. Den er udført i ølandsk kalksten med indhuggede bogstaver og mindevers. Stenen er øverst afsluttet med et tredelt bueslag med akantusbladranker, og forneden dødssymboler som cirklen med timeglas.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig