Gadstrup Kirke

Kirken er opført i den romanske periode, som dækker årene 1050-1275. De romanske kirker blev bygget i rundbuet stil og en del var i natur- og teglsten. I Gadstrup er kirken opført i kridtsten, og af den er nu kun skibets langmure bevaret.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Syddøren er endnu i brug om end i omdannet form, mens norddøren er muret til. De nuværende vinduer er alle nyromanske fra en restaurering i 1881 af arkitekt J. D. Herholdt.

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Det gav mulighed for, at man kunne bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. I denne periode byggede man ofte med brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

I den gotiske periode, angiveligt i begyndelsen af 1400-tallet, opførte man det lave tårn i kridtsten med bælter og detaljer i munkesten. Det har haft en spidsbuet dør mod vest og vinduer mod nord og syd, som dog er blevet muret til. Dets taggavle med blændinger og kamtakker er muret om flere gange.

I årene omkring år 1500 har man opført våbenhuset og revet det romanske kor ned, hvorefter man byggede det nuværende langkor. Den havde gotiske kamtakker og højblændinger indtil 1863, hvor man murede den nuværende gavl i kridtsten op udenpå den gamle. Våbenhuset i munkesten er delvist muret om og har delvist fået nyere murværk udenpå det gamle i løbet af 1800-tallet.

Kirken er i det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer i høj grad præg af dets krydshvælvede lofter. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke.

I koret står der en fornem romansk døbefont af grå granit af den såkaldte Kalundborgtype. Den har om kummens mundingen en spinkel tovstav og herunder en palmetfrise med op- og nedvendte blade. Foden af rød granit har form som en omvendt terningkapitæl, som øverst har en tovsnoning.

Der er ligeledes bevaret en dobbeltfigur fra en tidligere altertavle fra 1400-tallet. Figuren på korets nordvæg afbilder en såkaldt ’nådestol’, hvor Gudfader holder den korsfæstede Kristus.

Prædikestolen fra 1619 er udført af Hans Billedsnider i højrenæssancestil. Den har i de fire fag arkader med relieffer af de tre evangelister Matthæus, Markus og Johannes med bøger og attributter, dvs. særlige kendetegn. I opgangsfaget står der en ung mand med sammenlagte hænder, som dog næppe kan være Lukas, da man i så fald måtte formode, at han havde haft en bog i hånden. På hjørnerne er der hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler, som forestiller to mænd med kraftigt overskæg og en kvinde.

Altertavlen fra omkring 1620 er i renæssancestil og sikkert udført af Brix Snedker. Den er bygget op omkring fire korintiske søjler med dekorative bælter om bunden. Imellem de yderste par er der arkader med tekststykker, og på siderne er der sirligt udskårne vinger, som i midten har relieffigurer af styrken med søjle og klogskaben med spejl. På den øverste del er der figurer af Adam og Eva, og midt i trekantgavlen ses den opstandne Kristus med korset. I storfeltet indsatte man i 1859 et oliemaleri af Kristus og den kananæiske kvinde, som er signeret ’F. C. Lund 1858’.

I kirken er der tre epitafier, dvs. mindesmærker fra 1700-tallet og syv gravsten fra perioden 1619 til 1821.