Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Frederikskirken

Oprindelig forfatter UKjaer Seneste forfatter Redaktionen

Frederikskirken set fra øst.

Frederikskirken set fra øst.

Frederikskirken, Frederiks Kirke, Marmorkirken, i København blev indviet 1894, men allerede grundlagt i 1749, da Frederik 5. lod Frederiksstaden med Amalienborg anlægge.

Kirkebyggeriet blev ledet af bydelens arkitekt Niels Eigtved. Efter hans død 1754 tegnede Lauritz de Thurah to projekter, men i 1756 blev byggeriet overdraget den indkaldte franskmand, nyklassicisten N.-H. Jardin.

Det kostbare byggeri med norske marmorkvadre blev standset under J.F. Struensee 1770, og den op til ca. 9 m høje bygning henlå derefter ufærdig, indtil C.F. Tietgen købte den i 1874 og lod Ferdinand Meldahl (og Albert Jensen) fuldføre den i en ændret skikkelse.

Annonce

Den runde kirke med den mægtige kuppel (30 m i indre diameter) er opført i nybarok stil med romerske forbilleder. Den er omgivet af statuer af personer fra Bibelen og den danske og internationale kirkehistorie.

Kirken ejer den første syvarmede lysestage i en dansk kirke, af guld, skænket N.F.S. Grundtvig ved hans 50-års-præstejubilæum i 1861.

Kirkens hjemmeside

Se kort, foto m.m. på www.korttilkirken.dk

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ulla Kjær: Frederikskirken i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=79707