Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Fonnesbæk Kirke

Oprindelig forfatter Gøssing Seneste forfatter Redaktionen

Fonnesbæk Kirke v. Ikast.

Fonnesbæk Kirke v. Ikast.

Fonnesbæk Kirke, kirke beliggende iIkast. Kirken, der hører under Viborg Stift er opført i 1994 efter tegninger af KHR AS Arkitekter i samarbejde med Arkitektfirmaet Overgaard og Danielsen. Finn Poulsen beskriver i tidsskriftet Arkitektur DK kirken på bl.a. følgende måde:

"Den er bygget i den sydligste del af Ikast og ligger høj og monumental som et vartegn ud til det store midtjydske landskab. Den rejser sig aksefast øst-vest over en kvadratisk grundplan med skrånende planer, som fra alle fire sider i flere trin leder op mod to høje, murede tårne ... Lyset i kirkerummet kommer forfra og ovenfra ned over altervæggen. Det fremhæver det stilfærdige mønster og strukturen i murværket. ... Bag alteret, som er en stor tung granitsten udhugget i vuggeform, er der en stor udsparring i væggen, så man ser en indirekte belyst væg længere inde.

Fonnesbæk Kirke v. Ikast: Kirkerummet m. alter, lysspalte og indkig til billedtæppet

Fonnesbæk Kirke v. Ikast: Kirkerummet m. alter, lysspalte og indkig til billedtæppet "Triptykon" ophængt 2000.

Væggen vil med tiden blive overgroet af grønne klatreplanter. I lysningens overkant er der opsat vinger i rustfrit stål, som formidler overgangen til en lodret lysspalte med polykromt glas, som deler altervæggen i to dele."

Billedhugger Niels Guttormsen har skabt tre elementer til kirken: Jakobskampen og Jakobsstigen, der er placeret udenfor, opad kirkebygningen, og Kirkeåret – den lodrette lysspalte i kirkeårets farver over alteret i korvæggen. I skibet er desuden placeret en korsfæstelses-scene udført af Arne Haugen Sørensen.

Annonce

På venstre side af kirkerummet befinder sig et selvstændigt møderum. Dette rum benyttes som menighedssal og ved spidsbelastninger ved de store højtider som kirkerumsudvidelse, når panelerne skydes tilside.

Fonnesbæk Kirke v. Ikast: Menighedssalen med billedtæpperne

Fonnesbæk Kirke v. Ikast: Menighedssalen med billedtæpperne "Trinitas og Triptykon" fra 2000 af billedkunstneren Inge-Lise Bau.

Menighedssalen fik i 2000 en tekstil udsmykning af kunstnerne Flemming Bau og Inge-Lise Bau. Menighedssalen er et dybt rum domineret af de to store skydedøre på den lange væg til højre når man træder ind i rummet. Murværket i gavlvæggen er afsluttet vandret for oven, men loftkonstruktionen hvælver sig i en bue fra vinduessiden hen imod væggen med skydedørene.

De hvidkalkede vægge og hvidmalede skydedøre har et let køligt skær grundet rummets lysindfald fra nord. Med billedtæpperne er det lykkedes, både at tilføre farve, og dermed et varmere skær til rummet, og få knyttet det lange forløb med dørpartiet til det øvrige rum.

Kirkens hjemmeside

Se også kort, foto m.m. på www.korttilkirken.dk

Referér til denne tekst ved at skrive:
Preben Gøssing: Fonnesbæk Kirke i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 10. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=216043