Faktaboks

Filips Kirke
Sogn
Filips Sogn
Provsti
Amagerbro Provsti
Stift
Københavns Stift
Kommune
Københavns Kommune

Filips Kirke. Foto: 2012.

.

Filips Kirkes alterparti.

.

Filips Kirke. Foto: 2012.

.

Filips Kirke. Foto: 2012.

.

Filips Kirkes indgangsparti.

.

Filips Kirke ligger ud til Kastrupvej syd for Sundby Kirkegård i den nordlige del af Amager.

Kirkebygningen

Kirken fra 1927 er opført efter tegning af arkitekt Rasmus W. Rue (1863-1944). Den kaldes en langhuskirke, da den har et langt kirkerum, hvor skibet og koret går i et. Mod øst har den et tresidet kor, mod vest et tårn samt sidebygninger, nord for koret et sakristi (præsteværelse) og mod syd en korsarm, der danner forbindelse til menighedshuset. Filips Kirke er hvidkalket og har røde tegltage.

Kirken

Danske kirker ligger normalt stik øst-vest, men i Filips Kirke afviger korets orientering en del mod nord, da kirkens indgangsparti ligger parallelt med Kastrupvej.

Kirken efterligner stilen i en sengotisk landsbykirke. Den har derfor gotiske træk som dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af høje, spidsbuede blændinger. Mod Kastrupvej ses dog også andre stiltræk som de fladbuede vinduesnicher og rektangulære vinduer. Nederst i gavlen er indgangsportalen, der har et fladbuet relief over med teksten, ”Filip siger: kom og se.”

Det indre

Kirkerummet bærer præg af dets gotisk efterlignende krydshvælvede loft. Af nyere islæt er behandlingen af væggene, der nederst har træpaneler, og herover bælter vekslende mellem hvidkalkede partier og partier i blank mur med synlige, røde teglsten. De øvre dele af væggene og loftet er hvidkalket.

Inventar i Filips Kirke

I Filips Kirke er inventaret af traditionel udformning. Over indgangspartiet er der et orgelpulpitur, dvs. et ophøjet galleri til orglet. Desuden har kirken bænke i mørk træbehandling og en døbefont af granit med et relief øverst på kummen, en tovsnoning om randen og en ottekantet fod.

Prædikestolen har i fagene relieffer af evangelisterne, og altertavlen er formet som et kors med et maleri i midten af Erik Jensen (1883-1974), der afbilder Jesus som sædemanden.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig