Ferring Kirke er en sognekirke i landsbyen Ferring ud til Bovbjerg Klint, ca. 12 km sydvest for Lemvig.
Kirken består af romansk kor og skib, koret i granitkvadre og skibet i hvidkalket, rå kampesten med enkelte kvadre. Det anselige tårn er fra 1400-tallet; den nederste etage fungerer som våbenhus.
Kirkens kalkmalerier er blandt landets ældste og dateres til sidste halvdel af 1100-tallet; de er i nyere tid blevet stærkt opmalet. De fremstår i to figurfriser med motiver fra Det Nye Testamente – Flugten til Ægypten, Indtoget i Jerusalem, m.m. – samt et billede af to løver.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.