Faktaboks

Fanefjord Kirke
Sogn
Fanefjord Sogn
Provsti
Stege-Vordingborg Provsti
Stift
Roskilde Stift
Kommune
Vordingborg Kommune
Fanefjord Kirke

Fanefjord Kirke står i dag hvidkalket med røde tegltage og rundbuede vinduer med små sprosser fra empire-tiden. Her ses kirken fra sydøst. Foto: 2010.

Fanefjord Kirke
Af .
Kirken set fra nordøst.
.

Fanefjord Kirke er en sognekirke, der ligger frit og enligt på en lille kirkebakke på det sydvestlige Møn lige ved den inderste vig af Fanefjord.

Kirkegården

Kirkegården er indhegnet af en mur, der delvis følger bakkekanterne. De er ændret på nordsiden, men de er i øvrigt fra den sene del af middelalderen og opført i munkesten. Vestligt i sydmuren står der en fladbuet dørportal.

Kirkebygningen

Kirken består af et senromansk eller unggotisk dobbeltskib, som er opført i munkesten. Den har fra den gotiske periode et kor, et tårn og et våbenhus. Kirken står i dag hvidkalket med røde tegltage og rundbuede vinduer med små sprosser fra empire-tiden.

Skibet

De ældste bevarede bygningsdele fra tiden omkring år 1250-1300 er det rummelige dobbelte skib. Murene inddeles i fag af slanke støttepiller. Af skibets oprindelige vinduer findes kun et enkelt, meget slankt længst mod vest i den nordlige langmur. Oprindeligt har der været en dør mod syd, som nu er muret til, og en mod nord, som stadig er i brug.

Koret

Efter år 1500 blev det oprindelige kor erstattet af det nuværende i munkesten. Den meget flade, tresidede afslutning har på hjørnerne støttepiller. I den nordlige skråmur er en lille, spidsbuet blænding, og i den sydlige skråmur er der det eneste i gammel stand bevarede vindue, der nu er tilmuret. Mod syd er der en bevaret præstedør, som til trods for senere omdannelser har bevaret sit spidsbuede murspejl. På taggavlen er der gotiske dekorationer af trappeformede kamtakker og et større system af blændinger, dvs. murnicher.

Kirketårnet

Tårnet er tværstillet og har nederst et sydvindue i et spidsbuet felt, mens det oprindelige vestvindue er ødelagt af det senere tilkomne. Øverst i murene er der til hvert verdenshjørne to fladbuede glamhuller, hvorfra kirkeklokkens lyd kan undslippe. På taggavlene er der kamtakker og blændinger.

Våbenhuset

Våbenhuset er sengotisk, men det er senere omdannet og overpudset. Det har et såkaldt opskalket tag, hvilket har givet det den særlige form, hvor den nederste del af taget peger udad. Døren er nu rundbuet, og gavlen er glat.

Kirkens indre

I det indre står kirken hvidkalket. Rummet bærer præg af skibets midterpiller, der deler det i to skibe og holder loftet bestående af to rækker af murede, krydshvælv. Det blev opført i den sengotiske periode. Koret har aldrig været overhvælvet, men det har et pudset bjælkeloft. Tårnrummet har hvælv samtidig med dets opførelse, og det har ind mod skibet to spidse arkader, adskilte af en midterpille.

Skibet og koret har sengotiske tagkonstruktioner, som dog ikke er samtidige. Tårnet har det oprindelige tagværk.

Kalkmalerier

Fanefjord Kirke

Kalkmaleri i Fanefjord Kirke. Her ses et af de mange sjældne forekommende scener med Joab, der myrder Abner samt Judas, der hænger sig. Foto: 2010.

Fanefjord Kirke
Af .
Fanefjord Kirke

Kalkmaleri i Fanefjord Kirke. Her ses sædeunderet. Foto: 2010.

Fanefjord Kirke
Af .
Fanefjord Kirke

Kalkmaleri af syndefaldet fra Det Gamle Testamente i Fanefjord Kirke. Foto: 2010.

Fanefjord Kirke
Af .

Kirken rummer kalkmalerier fra to forskellige perioder. Fra den tidlige gotik i perioden 1350-1375 stammer de fine billeder i triumfbuen, mens skibet har fået sin særdeles omfattende og velbevarede sengotiske udsmykning af Elmelundsværkstedet i perioden 1500-1520.

Den sengotiske udsmykning i skibet er i alle otte hvælv og på nogle vægpartier samt på midterpiller. Der er scener fra både Det Gamle og Det Nye Testamente, fra skabelseshistorien over Isaks ofring til barndomshistorien, Jesu voksenliv og Kristi lidelseshistorie til dommedag. Skabelseshistorien, der gengives i flere kapper, er usædvanlig righoldig.

Derudover er der mange sjældent forekommende scener, blandt andre Joab, der myrder Abner, sædeundret, den fattig og den rige mands bøn, de sladrende kvinder samt Tuttevilius og Judas, der hænger sig. For alle scener gælder det, at der er en rigdom af detaljer, mange steder fra samtidens dagligliv. På pillerne der tillige bevaret helgenfremstillinger, heriblandt Sankt Vilhelm af Æbelholt, der formentlig har fungeret som udsmykninger over sidealtre.

Malerierne er senest restaureret i 2008-2009.

Inventar

Døbefonten

Af middelalderligt inventar er der bevaret den senromanske døbefont af rød- og hvidflammet kalksten. Den har en firkløverformet kumme, og dens fod har form som fire sammenstillede søjler.

Altertavlen

Altertavlen er fra den sene del af renæssancen omkring år 1630. Den er af samme snedker som Stege Kirkes prædikestol.

Mellem to par glatte søjler med prydbælter er et stort tekstfelt, og mellem søjlerne ses figurer af Markus og Lukas. De står over små relieffer, der viser flugten til Ægypten og Kristi dåb.

Under de fire storsøjler er der små nicher med fire figurer af romerske krigere. Over storstykket er der to relieffer, som afbilder bebudelsen og den hellige nat, og herover er der et enkelt felt med et relief af de hellige tre konger. Alle tre felter indrammes af kvindelige hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler. I de bruskede storvinger er der relieffigurer af troen og retfærdigheden. P

På storgesimsen står der småfigurer af Matthæus og Johannes, på topstykkets mellemgesims står der engle med kors og søjle, og på topgesimsen ses to stående løver med en kartouche med Christian 4.s kronede monogram.

Prædikestolen

Prædikestol af samme type som Elmelundes. Den er fra år 1645 og angiveligt af samme billedskærer, som er en elev af den lolland-falsterske mester, Jørgen Ringnis (død 1652). Stolen er fra den bruskbarokke periode med forvredne og bevidst monstrøse ornamenter. Den er på fire fag, som alle har høje arkader med muslingfyldte buer. Heri står der figurer af Bartholomæus med en kniv og en bog, Kristus med korset, den tvivlende Thomas med et vinkelmål og apostlen Johannes med kalken. Hjørnerne er formede som mindre nicher med mindre figurer. Opgangspanelet har i to af felterne fastgjort nøgne kvindehermer, og på toppen af himlen troner Frelseren med verdenskuglen.

Kirkebænkene

Kirkebænkene i skibets og korets nordside er lukkede bænke fra højrenæssancen omkring år 1600. Gavlene har kanellerede pilastre, dvs. halvsøjler. De lukkede bænke i skibets sydside stammer fra 1700-tallet.

Gravminder

I korets gulv ligger der en slidt gravsten fra omkring år 1625.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig