Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Fanefjord Kirke

Oprindelig forfatter UKjaer Seneste forfatter Redaktionen

Fanefjord Kirke. Kalkmaleri fra Elmelundeværkstedet.

Fanefjord Kirke. Kalkmaleri fra Elmelundeværkstedet.

Fanefjord Kirke, kirke NV for landsbyen Hårbølle på det sydlige Møn, en stor, fritliggende munkestensbygning, i hvis skib der indgår en del af en kirke fra ca. 1250-1300. Langhuskoret med tresidet afslutning mod øst er fra begyndelsen af 1500-t. I kirkens indre, der er delt i to skibe, afdækkedes fra 1929 en omfattende kalkmaleriudsmykning. I korbuen er der højgotiske billeder fra ca. 1350.

Malerierne på skibenes vægge og hvælvinger er udført omkring 1500 af det såkaldte Elmelundeværksted og rummer bl.a. motivet Djævelen og de sladrende kvinder.

Fanefjord Kirke. Foto: august 2005.

Fanefjord Kirke. Foto: august 2005.

Kirkens hjemmeside

Se også kort, foto m.m. på www.korttilkirken.dk

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ulla Kjær: Fanefjord Kirke i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=74271