Elmelunde Kirke

Kirkegården er udvidet mod øst. Mod vest, nord og øst er den omgivet af en hegnsmur fra den sene middelalder fra perioden 1500-1525. Den er bygget op af vekslende munkesten og kridtkvadre. Hovedindgangen ligger mod nordvest og sker gennem en muret portal fra middelalderen.

På kirkegården er der øst for kirken en fredet oldtidshøj. Der skulle efter sigende være murværk i højen, hvilket kan have mange forklaringer. Der kan fx have været opført et klokketårn, en støttemur eller sågar et tårn eller fæstningsværk ovenpå højen.

Kirken har i skibets midte murværk fra romansk tid omkring år 1075, og skibet er i senromansk tid blevet forlænget mod vest. Kort efter år 1500 er det romanske kor erstattet af det nuværende. Tårnet i vest er bygget i to faser med bunden fra 1300-tallet og toppen fra starten af 1500-tallet. Mod syd er der et sengotisk våbenhus, og på korets nordside blev der omkring år 1700 bygget et sakristi.

Danske kirker ligger normalt stik øst-vest, men i Elmelunde Kirke afviger orienteringen noget mod nord. Kirken står i dag hvidkalket med røde tegltage. Undtaget er dog en del af skibets nordlige langmur, som er uden kalkning, så man kan se det varierede murværks opbygning.

Den romanske kirke er angiveligt den ældste stenkirke på Møn. Af den er nu kun triumfmuren og skibets langmure tilbage. Den er opført af stærkt blandede materialer, herunder kridtsten, frådsten, granit samt flint og lidt myremalm, og noget af murværket er udført i sildebensmønster. De oprindelige vinduer har sikkert siddet på de nuværendes pladser og er derfor fuldstændigt forsvundne. Derimod er den oprindelige, rundbuede dør mod nord bevaret om end tilmuret.

Skibet er i senromansk tid blevet forlænget mod vest med et fag i munkesten. I denne del er der både bevaret den tilmurede, rundbuede dør mod nord og den tilsvarende mod syd, som stadig er i brug.

I kirken er der dels fundet rester af kalkmalerier fra 1462, dels den store og imponerende sengotiske udsmykning, som står fremme i dag.

De sengotiske kalkmalerier har et stort antal sjældne scener fra Kristi barndom, der giver mange oplysninger om det daglige liv i den sene middelalder. Den rige udsmykning af kalkmalerier fra 1500-1520 har bomærker for bl.a. landsdommeren på Møn i 1499-1515, og den er formentlig udført af håndværkerne i et værksted, som efter denne kirke kaldes Elmelundeværkstedet.

Motiverne, fra Adam og Evas samt Jesu liv, er typiske for værkstedet. De er suppleret med et billede af en rig og en fattig mand, som begge beder, den rige med hovedet fuldt af sine rigdomme, den fattige med tankerne på Jesu sår.

I korhvælvet ses fra øst over alteret Treenigheden, i syd den hudflettede frelser og i vest Kristi indtog i Jerusalem, mens billedet i nord er forsvundet og nu erstattet af ornamentik.

I skibets østlige hvælv er dommedag afbildet mod øst. Mod nord ses Sankt Peter åbne himmeriges port for de salige. Og mod syd ses de fordømte og helvedesgabet placeret nede i den østlige flig. Hovedbillederne er bebudelsen og mødet mellem Maria og Elisabeth, og mod vest Jesus fødsel.

I skibets midterste hvælv fortsættes scenerne fra barndomshistorien. I øst er de hellige tre kongers tilbedelse malet, i syd barnemordet i Betlehem, i vest flugten til Ægypten og i nord legenden om det hastigt voksende sædekorn.

I skibets vestlige hvælv er vist den fattiges og den riges bøn mod øst, mod syd Adams og Evas skabelse, mod vest syndefaldet og uddrivelsen af paradiset, begge ret mangelfuldt bevarede og noget supplerede ved istandsættelsen, og mod nord livet efter syndefaldet.

I flere af de nedre kappeflige er der dyrefigurer, hvor der blandt andet er afbildet en enhjørning og en løve.

Af middelalderligt inventar er der bevaret mindre stykker samt angiveligt kummen af døbefonten i granit, der lader til at være romansk.

Fra kirken stammer det bedste danske eksempel på højgotikkens såkaldte lidelseskrucifikser. Det er nu på Nationalmuseet.

På korets østlige væg hænger der et epitafium, dvs. mindesmærke, med malet indskrift på lærred. Det er over Hr. Otto Christian Wechmann, som døde i 1785, og det er omgivet af en udskåret ramme med bladværk.

I våbenhuset er der desuden fire gravsten fra første halvdel af 1600-tallet, som alle er af ølandsk kalksten. Her skal blot nævnes to forbundne af fætter og kusine, som begge døde hos deres fælles morfar. De er begge figursten afbildet til under hoften af henholdsvis en pige, Karine Nielsdatter, død i 1629 i sit 12. år, og en tilsvarende udformet sten med et relief af en dreng, Erik Andersøn, død i 1617 i sit 5. år. De to sten har ligget ved siden af hinanden foran alteret, og de er udført af samme billedhugger.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Elmelunde Kirke på Sogn.dk