Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Elmelunde Kirke

Oprindelig forfatter UKjaer Seneste forfatter Redaktionen

Elmelunde Kirke.

Elmelunde Kirke.

Elmelunde Kirke, kirke i landsbyen Elmelunde 8 km øst for Stege. Bygningen rummer resterne af Møns ældste stenkirke, måske opført ca. 1075. Kirken er senere forlænget mod øst og vest og forsynet med tilbygninger.

Den rige udsmykning af kalkmalerier fra ca. 1500 har bomærker for bl.a. landsdommeren på Møn 1499-1515 og formentlig håndværkerne i et værksted, som efter denne kirke kaldes Elmelundeværkstedet. Motiverne, fra Adam og Evas samt Jesu liv, er typiske for værkstedet; de er suppleret med et billede af en rig og en fattig mand, som begge beder, den rige med hovedet fuldt af sine rigdomme, den fattige med tankerne på Jesu sår.

Fra kirken stammer det bedste danske eksempel på højgotikkens lidelseskrucifikser; det er nu på Nationalmuseet.

Elmelunde Kirke set fra skibet mod øst. Kalkmalerierne er udført af Elmelundeværkstedet. Slyngede planteornamenter indrammer bibelske scener, der bl.a. viser de hellige tre konger, som bringer gaver til Jesusbarnet.

Elmelunde Kirke set fra skibet mod øst. Kalkmalerierne er udført af Elmelundeværkstedet. Slyngede planteornamenter indrammer bibelske scener, der bl.a. viser de hellige tre konger, som bringer gaver til Jesusbarnet.

Kirkens hjemmeside

Se også kort, foto m.m. på www.korttilkirken.dk

Navnet kendes 1321-23 som Elmelund 'elmeskov.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ulla Kjær: Elmelunde Kirke i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=70080