Egen Kirke

Kirkegården, som er udvidet mod vest, er udgivet af kampestensdiger og hække. Hovedindgangen til kirkegården er en køreport mod nord, mens der er mindre fodgængerlåger i syd og øst. Nord for kirkegården findes der en meget usædvanlig kirkestald, som er 75 meter lang. Den er sammenbygget af flere stalde, som er opført i slutningen af 1700-tallet og igennem 1800-tallet. Typisk for det østlige Sønderjylland findes der også et klokkehus af træ på kirkegården, som er opført i senmiddelalderen.

Kirken består af et romansk kor og skib, som er bygget i munkesten, samt en romansk underdel til et tårn. Hertil kommer et sakristi fra 1628, en korsarm fra 1797 og en tagrytter, dvs. en lille tårnlignende konstruktion oven på skibets tag, som er fra 1888. Flere bygningsdele er revet ned i tidens løb, både et våbenhus, en ældre tagrytter, et benhus, hvor opgravede knogler blev samlet, et sakristi og måske en apsis på korets østende.

I kirkens ældste dele, nemlig koret og skibet, kan der spores flere detaljer fra opførelsestiden. I korets nordmur er der svage spor efter to oprindelige vinduer, og mod nordvest i skibet kan ses en dørkarm fra den nu forsvundne norddør. Øst for koret stod der måske oprindeligt en apsis. Denne forsvandt nok ved en ombygning omkring år 1500, hvor murene blev forhøjet, og det hvælvede loft blev sat ind.

Den vestlige ende af skibet blev opført i senromansk tid. Bygningsdelen, som er i munkesten, er påfaldende bred sammenlignet med resten af skibet. Det skyldes, at den er opført som underdelen af et tårn. Det er usikkert, om tårnet nogensinde blev færdigt, eller om det blev revet ned igen på et tidspunkt i middelalderen.

Øst for koret blev der opført et kapel i 1628, som i dag fungerer som sakristi. Det er bygget af små røde teglsten, og gavlen er udsmykket med ni trappeformede kamtakker.

Korsarmen på skibets sydside er bygget af genanvendte sten fra skibets sydmur og teglsten. For at få plads til korsarmen blev et ældre våbenhus revet ned.

Tidligere lå der et benhus nord for koret, som blev revet ned i 1788 for at få plads til et sakristi. Dette sakristi holdt dog ikke længe og var allerede så forfaldent i 1811, at det måtte rives ned.

Kirkens indre er præget af en restaurering i 1871, hvor det nuværende flade gips

loft blev indsat. De hvide vægge og det store, regelmæssige loft giver sammen med de store vinduer rummet et lyst, indbydende præg.

Kirken har ikke kalkmalerier længere, men fra 1759 er der kendskab til en række kalkmalede dekorationer, som forestillede bibelske figurer og våbenskjolde.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af gotlandsk kalksten. Den er udsmykket med bægerblade langs kummens kant.

Alterbordet er i munkesten og står en meter fra korets østvæg.

I kirken findes der et sengotisk korbuekrucifiks, som er fra omkring 1475. Selve korset er fra 1854.

På alterbordet står den sengotiske altertavle fra 1515, som har to bevægelige fløje. Oprindeligt var der fire. I sideskabene er der bevaret 12 oprindelige apostelfigurer, mens midtskabet indeholder et maleri af den sidste nadver. Det store topstykke med et maleri af opstandelsen og adskillige figurer er fra 1655.

Prædikestolen er fra år 1600 og er opbygget af fire fag, som er udsmykket med fine udførte relieffer, som forestiller Kristi fødsel, korsfæstelse, opstandelsen og himmelfarten.

Et af kirkens mere påfaldende inventardele er det meget store pulpitur, dvs. balkonen, som strækker sig langs hele nordvæggen. Det svinger sig forbi vestvæggen og slutter først nede i korsarmen. Pulpituret i sin nuværende form er fra 1823, men blev oprindeligt opført i 1515.

Stoleværket, dvs. kirkens bænke, er fra 1877 og frem. Rygpanelerne stammer delvist fra ældre stole, og gavlene er spidsbuede.

Kirken har flere historisk interessante gravminder, herunder et dobbeltepitafium (et epitafium er en slags mindetavle) fra 1709, som er opsat syd for korbuen. Ved korets sydmur er der opstillet gravsten fra 1691, 1699, 1765 og 1848, mens der ved skibets sydmure står sten fra 1757 og 1814.

På kirkegården findes desuden flere gravsten fra mellem 1788 og 1840. Et bemærkelsesværdigt monument på kirkegården er over de faldne i 1. Verdenskrig 1914-1918. Det består af 66 marmorplader, som er indsat i muren rundt om højen med klokkehuset.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Egen Kirke på sogn.dk