Brørup Kirke

Siden middelalderen er kirkegården blevet udvidet mod nord og vest i 1903, men har ellers bevaret sine gamle afgrænsninger. Rundt om kirkegården er der cementafdækkede mure af kløvede kampesten. Kirkegårdens hovedindgang er en køreport med ganglåger mod syd, mens der også findes mindre låger mod nordøst og i vest.

Vest for kirken lå der indtil 1927 en gravhøj fra oldtiden, og også syd for kirkegården fandtes der en gravhøj, som blev jævnet i 1952. Lidt øst for kirken står en klokkestabel, hvor kirkens klokke har været ophængt siden 1954. Mellem 1885 og 1954 hang klokken ellers i en tagrytter (en lille tårnlignende konstruktion) oven på kirkens tag, men også før da har klokken hængt i sidenhen forsvundne klokkestabler på kirkegården.

Brørup Kirke som den står i dag, er ikke den første på sin plads. Tværtimod har der været hele to generationer af trækirker på samme plads som den nuværende kirke, hvilket blev påvist ved en udgravning af skibet i 1953-1954.

Den nuværende kirke består af et romansk skib, bygget af granitkvadre, et kor fra senmiddelalderen af genbrugte materialer fra det ældre kor, samt et våbenhus som formodentlig er fra renæssancen.

Kirkens ældste del er som nævnt skibet, hvor der er bevaret flere oprindelige detaljer. Oprindeligt havde kirken som alle andre middelalderkirker to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende. Af disse er norddøren tilmuret men tydeligt synlig udefra, mens syddøren er i brug i udvidet form.

Vinduerne på nordmuren er rekonstruktioner af oprindelige vinduer, som blev lavet i 1954. De karakteristiske vinduesoverliggere af granit var blevet pillet ud af murværket i 1875, men blev altså genindsat i 1954, med undtagelse af den midterste, som blev hentet fra korets østmur.

Koret fik sit nuværende udseende ved en nedrivning og genopbygning i senmiddelalderen. Her blev en oprindelig apsis fjernet, og koret blev gjort både kortere og lidt smallere ved at nordmuren blev trukket en halv meter mod syd. En lignende ombygning af koret ses også i den nærliggende Bække Kirke.

Våbenhuset fra renæssancen står syd for skibet, og har forholdsvis tynde mure af munkesten på et murfundament af kampesten. I år 1900 blev gavlen muret om, og i 1954 blev den tillige skalmuret, hvilket vil sige at der blev sat et ekstra lag mur udenpå det eksisterende murværk. Dette dateres ved en indskrift indhugget i murfundamentet.

Kirkens tagværk er af egetræ, og er sandsynligvis fra middelalderen.

Indvendigt er kirkerummet præget af de hvidkalkede vægge og kontrasten til det overvejende ubemalede træinventar, som sammen med de umalede brædder på loftet skaber et harmonisk, afbalanceret indtryk.

Kirken har i dag ingen kalkmalerier, men ved restaureringen i 1954 blev der fundet spor af okkerrødt rankeslyng på triumfbuen fra 1500-tallet, ligesom der i starten af 1900-tallet var malet blomster og ranker omkring korbuen.

Fra middelalderen stammer kun døbefonten af granit, alterbordet og en lille helgenindefigur, måske Sankt Katharina, der nu pryder prædikestolens himmel. Hun er formentlig det eneste bevarede af en sengotisk altertavle fra omkring år 1500.

I kirken er også bevaret en præstestol fra 1586, som er et godt eksempel på sydvestjysk ungrenæssancestil, mens altertavlen fra 1589 nærmere er præget af højrenæssancens formsprog. Altertavlen, som primært er udsmykket med indskrifter på felter, der er opdelt af søjler, er centralt udsmykket med et maleri fra 1906, der forestiller Jesu bøn i Getsemane have.

Kirkens stole er af blandet herkomst, men stammer i deres kerne fra omkring år 1600, med fornyelser fra 1800-tallet. De i alt 26 stolgavle i renæssancestil minder i deres opbygning meget om dem i Gesten Kirke, Skanderup Kirke og Vamdrup Kirke, men fremstår siden 1955 stærkt fornyede. De to forreste gavle i nordsiden er fra 1648.

Prædikestolen er fra omkring 1612-1622. Den er opbygget af fire fag, der opdeles af karyatider, dvs. kvindelige figurer hvis underkrop udgøres af en søjle. På selve fagene er der relieffer som forestiller bebudelsen, hyrdernes tilbedelse, omskæringen og Jesu dåb. Flere af reliefferne deler stiltræk med tilsvarende scener på prædikestolen i Andst Kirke. Den samtidige himmel er som nævnt udsmykket med en noget ældre helgenindefigur.

Af historiske gravminder kan nævnes to meget slidte gravsten vest for kirken, som er fra hhv. første halvdel og sidste halvdel af 1700-tallet. Hertil findes der på kirkegården syv forskellige monumenter fra 1800-tallet, samt tre støbejernskors som også er fra 1800-tallet.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Brørup Kirke på sogn.dk