Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Bregninge Kirke - Tåsinge

Oprindelige forfattere NUHa og UKjaer Seneste forfatter Redaktionen

Bregninge Kirke (Tåsinge).

Bregninge Kirke (Tåsinge).

Bregninge Kirke - Tåsinge, kirke på Tåsinge med romansk skib og sengotisk tårn med udsigtsspir fra 1882-83, da kirken blev skalmuret. Sydkapellet er opført 1570 til brug for Thurøs beboere, og et gravkapel langs skibets nordside er bygget i 1700-t. for slægten Juel fra det nærliggende Valdemars Slot. I våbenhuset findes en romansk gravsten med runeindskrift.

Kirken ligger på Tåsinges højeste punkt Bregninge Kirkebakke (71 m.o.h.), hvorfra der er en vid udsigt; det siges, at man fra tårnet kan se 28 øer, 65 kirker og 20 slotte.

Bregninge kendes 1375 som Bregning, afledning på -inge af bregne, 'bregnestedet'.

Kirkens hjemmeside

Se kort, foto m.m. på www.korttilkirken.dk

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Ulrik Hansen, Ulla Kjær: Bregninge Kirke - Tåsinge i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 8. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=232023