Borup Kirke (Køge)

Kirkens skib og langhuskor er som den resterende kirke opført i teglsten med bælter af kridtsten. Den sydligste del af kirkens skib og kor er fra omkring år 1400, hvor den afløste en tidligere romansk kirke. I løbet af 1400-tallet rev man dog dens nordlige langmur ned, da man udvidede kirken.

Skibets dør mod syd er oprindelig, men den er præget af senere ændringer. Der har også oprindeligt været tre vinduer i hver af langmurene.

Ved ombygningen i 1400-tallet fik Borup Kirke sin østlige taggavl i gotisk stil, som er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af blændinger.

I 1590 opførte man det nuværende, tværstillede tårn, som dermed erstattede det middelalderlige tårn.

Trods tårnets gotiske former træder renæssancen frem i enkelthederne. Murene har omtrent lige brede bælter af munkesten og kridtsten. Øverst er der til hver side tvilling-glamhuller til klokkernes lyd i en rundbuet blænding, og mod hjørnerne er der smalle blændinger. Gavlene med kamtakker og blændinger er ommuret i 1878.

Våbenhuset stammer sandsynligvis fra omkring år 1600, men det er med sine kamtakker og systemet af blændinger gotisk af karakter.

I kirken står det indre hvidkalket, og efter ombygningen i midten af 1400-tallet blev langhuset toskibet med to gange tre hvælv. De blev fjernet i 1880-1881, hvorefter kirkerummet har båret præg af dets pudsede bræddeloft med stukkanter.

I koret står der en romansk døbefont af granit af en type, som var almindelig omkring Roskilde. Dens kumme har foroven en tovsnoning. Foden er i gule teglsten, som står blankmuret.

Altertavlen fra 1623 er i sen renæssancestil og havde tidligere vinger på siderne. Den er bygget op omkring to korinthiske storsøjler med prydbælter på en udskåret underdel. Søjlerne holder en gesims med en brudt trekantgavl, der bærer et stort, senere kors. Storfeltet indeholder et maleri på lærred fra slutningen af 1700-tallet af Kristus i Getsemane Have.

Prædikestolen fra 1630 er i bruskbarok med forvredne og bevidst monstrøse ornamenter. Den har fire fag med arkader, hvori der er relieffer af Kristi fødsel, korsfæstelsen, opstandelsen og himmelfarten. På hjørnerne står der hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler, af de fire evangelister.

Den samtidige opgang har tre relieffer, der forestiller Evas skabelse, herren, der viser Adam og Eva kundskabens træ, og syndefaldet. Felterne adskilles af nyere, joniske kvindehermer.

I Borup Kirke er der to epitafier, dvs. mindesmærker, fra 1657 og 1700 samt seks gravsten bevaret fra perioden 1573 til 1692.

Epitafiet fra 1657 består af en bruskbarok ramme med figurer af Kristus med Verdenskuglen og Johannes Døberen med bog og kors, og den har i midten et maleri på kobber af den afdøde familie. Det viser ægtefællerne med to sønner, tre døtre og et dødt spædbarn, hvor datteren længst til højre holder et dødningehoved og en palmegren for at vise, at hun er død.