Borbjerg Kirke

Kirkegården har bevaret de gamle grænser mod syd, øst og vest, mens en udvidelse i nordlig retning er foretaget i starten af 1900-tallet. Hegnet udgøres nu af kløvstensmure anlagt fra 1940’erne og frem, hvorimod de skriftlige kilder beretter om stenklædte jorddiger.

Ældre, murede indgangsportaler, der muligvis kan henføres til 1500-tallet, er bevaret mod øst og vest, sidstnævnte i form af en kombineret køre- og gangport.

Kirken er i sin kerne en romansk kvaderstensbygning bestående af kor og skib, hvortil et tårn blev føjet ved 1400-tallets midte. I løbet af 1500-årenes første fjerdedel blev to korsarme med hvælvede lofter opført, mens også koret og korsskæringen fik hvælv. Våbenhuset er fra middelalderens slutning, mens et nu forsvundet kapel ved skibets sydside blev bygget ved 1500-tallets midte.

I skibets og korets mure, der rejser sig over en sokkel med skrå kant, er der som følge af de mange ombygninger ingen af de gamle vinduer bevaret, men i facaderne ses adskillige, genbrugte vinduessten. Af de to romanske døre i skibet er norddøren endnu i brug, mens syddøren er blændet. Begge åbninger har en monolitoverligger med halvcirkelformet tympanonfelt, der prydes af et kors.

Tårnet, der rejser sig i fire stokværk (altså etager) ved kirkens vestende, er opført af udflyttede kvadre fra skibets vestgavl samt munkesten. Tårnrummet står i forbindelse med skibet ved en bred, rundbuet arkade og overdækkes af et krydshvælv. Opgangen til de øvre etager sker via det nye trappehus på nordsiden, der afløste en ældre, fritstående trappe af træ.

Senmiddelalderens udvidelser – særligt korsarmene – omdannede kirken til en bygning, der i størrelse svarer til en mindre købstadskirke. Flere bygningsdetaljer viser da også, at der er en klar afhængighed af den gamle Holstebro Kirke, der blev nedrevet 1906. Dette gælder især korsskæringens og nordre korsarms markante stjernehvælv, der udgøres af otte rombeformede figurer, hvis øvre spidser mødes i hvælvets toppunkt.

Kirkens ældste inventar udgøres af den romanske døbefont samt en klokke, der antagelig er fra 1200-tallets første halvdel. Som en svagere afglans af de ældre, af metal fremstillede gyldne altre – et af de mest berømte ses i Sahl Kirke – findes i Borbjerg Kirke derudover en sjælden, træskåret alterbordsforside fra omkring 1275-1300. Alteret er fremstillet med et ”rigtigt” gyldent alter som forbillede, men er i modsætning til disse blot dækket af en bemalet forgyldning. Den centrale fremstilling viser den tronende Kristus omgivet af 24 felter med scener fra Jesu liv.

Fra 1400-tallets sidste fjerdedel stammer syv interessante alabastrelieffer af engelsk oprindelse med scener fra Skt. Jørgens historie, mens tre helgenfigurer af træ fra tiden omkring 1500 derimod er af hjemlig eller nordtysk oprindelse. Alle stykkerne blev 1639 inkorporeret i den nye altertavle, der er udført af Christen Snedker fra Holstebro og Jacob Maler. Prædikestolen blev 1624-1625 leveret fra Viborg, mens degne- og skriftestolen blev fornyet 1657. To interessante præsterækketavler blev henholdsvis 1665 og 1722 doneret til kirken, den ældste med oplistede præster fra 1363.

Kirkens gravminder omfatter et epitafium, dvs. et mindesmærke, i bruskbarok fra 1683 over præsten Anders Knudsen Borbjerg, udført af billedskærer Christen Jacobsen fra Romlund ved Viborg og Viborg-maleren Christen Maler. Derudover er Gert Diderik von Levetzow til Kjærholms sarkofag af sandsten og marmor fra 1791 henstillet i tårnrummet.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Borbjerg Kirkes hjemmeside