Blistrup Kirke

Siden middelalderen er kirkegården blevet udvidet mod nord i 1905, men har ellers bevaret sine middelalderlige grænser. Rundt om kirkegården er der mure af forskelligt materiale, mod syd og sydøst af kampesten, tegl og munkesten, som kan være fra middelalderen. Kirkegårdens hovedindgang er en køreport mod sydøst. I midten af 1700-tallet blev det beskrevet, at der lå en kæmpehøj med en stendysse syd for kirkegården. Denne er siden forsvundet. Mod nordvest på kirkegården står der et ligkapel fra begyndelsen af 1900-tallet, mens der mod sydvest ligger en ældre bygning, som i dag er materielrum.

Kirken består af et romansk kor og skib, som er bygget af rå kampesten, et senromansk tårn med senmiddelalderlig forhøjelse, et senmiddelalderligt sakristi og et våbenhus fra 1800-tallet.

I bygningens ældste dele, nemlig koret og skibet, stammer langmurene og muren mellem koret og skibet (triumfmuren) fra opførelsestiden. I disse mure er der bevaret flere oprindelige detaljer. Oprindeligt havde kirken som alle andre middelalderkirker to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende. Af disse er syddøren stadig i brug, mens man endnu kan se norddørens dørkarm udvendigt ved siden af det sted, hvor der senere er blevet indsat et vindue. Indvendigt kan man også højt oppe på skibets nordmur se de tilmurede rester af et oprindeligt vindue i vestenden. Korbuen mellem koret og skibet er nok også oprindelig, men blev udvidet i første halvdel af 1200-tallet, hvor der også blev indsat flere vinduer. Af disse er tre nogenlunde bevaret, men er dog senere tilmuret.

Tårnet ved kirkens vestende er beslægtet med tårnet på Søborg Kirke og er dateret til nogenlunde samme tid, ca. 1275-1300. Det er bygget af munkesten og blev forhøjet i senmiddelalderen, muligvis i 1491, hvor der blev anskaffet en ny, stor klokke til kirken. Fra denne tid stammer i hvert fald taggavlene i øst og vest, som er udsmykket med hver 11 trappeformede kamtakker og fem spidsbuede blændinger inde i større blændinger, dvs. dekorative murnicher.

Sakristiet på korets nordside er bygget af munkesten og kan ud fra gavlens udseende dateres til mellem år 1500 og 1550. På gavlen er der ligesom på tårnet kamtakker, her syv, samt et antal dobbelte blændinger.

Våbenhuset er en 1800-tals rekonstruktion af en senmiddelalderlig bygning med samme blændingsgavl som tårnet. Det har muligvis fået sin udformning ved en istandsættelse i 1866-1868. Indvendigt på sydmuren er der stadig rester af middelalderligt murværk, som stammer fra det oprindelige våbenhus.

Kirkens tagværker er lavet af fyrretræ, og har overalt erstattet et tagværk fra 1300-tallet.

Indvendigt præges kirken af de hvidkalkede vægge og de hvælvede lofter. Mens korets hvælv er fra omkring år 1300, er hvælvene i skibet opsat et århundrede senere.

Koret er udsmykket med en række kalkmalerier, som er dateret til mellem 1240 og 1350. Kalkmalerierne er udført af et ukendt værksted, der ikke kendes fra andre kirker, hvilket er usædvanligt. Malerierne forestiller scener fra det Gamle Testamente, herunder skabelsen og syndefaldet, samt historien om Kain og Abel. Desuden er der på hvælvenes ribber malet geometriske dekorationer.

Kirkens inventar stammer fra flere perioder, om end kun døbefontens fod er bevaret fra middelalderen. Kirkens øvrige inventar er yngre, bl.a. med indslag fra 1500-tallet, 1600-tallet og 1800-tallet.

Kirkens nok ældste inventardel er døbefontens fod, som er senromansk. Mellem 1831 og 1950 lå den i præstegårdens have, indtil den blev flyttet til kirketårnet. I 1967 fik den en ny kumme og blev genopstillet i kirken.

Prædikestolen er oprindeligt fra 1597, mens opgangen er fra 1717, og evangelistfigurerne, der pryder dens hovedfelter, er nyskårne i 1930. På hjørnerne er der hermefigurer, altså figurer hvis underkrop udgøres af en søjle.

I kirken findes også en lysekrone fra omkring år 1600, som svarer til en lysekrone, der findes i kapitelsalen i Sankt Marie Kirke i Helsingør.

Stoleværket, dvs. kirkens bænke, har spidsbuede, nygotiske gavlstykker som muligvis er fra 1830.

Altertavlen er et maleri fra 1831 af C.W. Eckersberg, som forestiller kvinderne ved Kristi grav. Det er indsat i en spidsbuet, nygotisk ramme der er udsmykket med forgyldte kors.

Alterskranken af smedejern er fra 1834, men blev ændret i 1967.

I kirken findes to nævneværdige gravminder, nemlig en romansk gravsten af hvid kalksten samt en begravelse fra 1743 under sakristigulvet.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Blistrup Sogns hjemmeside