Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Bislev Kirke

Oprindelig forfatter Gøssing Seneste forfatter Redaktionen

Bislev Kirke.

Bislev Kirke.

Bislev Kirke, kirke beliggende ca. 4 km syd for Nibe. Kirken hører under Aalborg Stift.

Bislev Kirke er bygget omkring 1200. Bygningen har bevaret sit middelalderpræg med kvaderstensbygget kor og skib fra romansk tid, og et stort hvidkalket tårn bygget af munkesten i gotisk tid.

Skibet har bjælkeloft og kor med sengotiske hvælv og er delt med en korbue, der er meget bred i forhold til højden.

Annonce

Bislev Kirkes alterparti. Foto: 2007.

Bislev Kirkes alterparti. Foto: 2007.

2005-2006 blev kirkerummet restaureret. Det gamle stenalter, der gemte sig bag en træbeklædning, blev sat i stand; altertavlen fra 1500-tallets slutning blev placeret på en ny granitbordplade, og billedhuggeren Erik Heide skabte en ny knæfaldsskranke i smedejern og forgyldt bronze, der symboliserer den tomme grav påskemorgen.

Bislev Kirke er en af de 45 nordjyske kirker, hvor man har registreret de gådefulde skaktavlkvadre. Disse er placeret på nordmurens yderside direkte oven på skråkantssoklen. Fortolkningen af dette motiv er omstridt.

Bislev Kirkes rytterrelief.

Bislev Kirkes rytterrelief.

Kirkens granitrelief med kæmpende ryttere prydede indtil 2011 de danske 1000-kronesedler.

Kirken har fire messehagler, alle skabt af Inge-Lise Bau og Flemming Bau i henholdsvis 1997 og 2007-09.

Se også kort, foto m.m. på www.korttilkirken.dk

Kirkens hjemmeside

Referér til denne tekst ved at skrive:
Preben Gøssing: Bislev Kirke i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=236108