Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Bagsværd Kirke

Oprindelig forfatter VAMoe Seneste forfatter Redaktionen

Bagsværd Kirke er tegnet af arkitekten Jørn Utzon og indviet i 1976.

Bagsværd Kirke er tegnet af arkitekten Jørn Utzon og indviet i 1976.

Bagsværd Kirke, kirke i Bagsværd nord for København, opført 1976 af arkitekten Jørn Utzon, assisteret af Jan Utzon.

Bygningen er et hovedværk i nyere dansk kirkearkitektur, og kirken er udført i et enkelt og stramt formsprog. De glatte, hvide betonfacader med keramiske fliser og de grå aluminiumstage giver det ydre et afdæmpet, næsten anonymt udtryk.

Annonce

Kirkerummet er domineret af det skulpturelt formede loft, der som bløde, bølgende skyformationer lader sidelyset sive ned i rummet, hvor det intensiveres ved refleks i de hvide vægge. Det hvide brydes af inventarets træværk og af designeren Lin Utzons farvede tekstiler.

Kirkens hjemmeside

Se også kort, fotos m.m. på www.korttilkirken.dk

Referér til denne tekst ved at skrive:
Vibeke Andersson Møller: Bagsværd Kirke i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 11. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=43104