Augustenborg Slotskirke

Kirken indgår som en integreret del af det helstøbte barokslot Augustenborg, som blev bygget i 1770-1776. Kirkefløjen er opført på et murfundament af kløvede kampesten, og den er udvendigt udsmykket med en gesims, som opdeler de to vinduesrækker. Vinduerne på kirkefløjen såvel som i resten af slottet er indsat i nicher, der er kalket gule, hvormed der skabes en fin kontrast til det øvrige, hvidkalkede murværk.

Indvendigt minder kirken om den ældre Gråsten Slotskirke ved det høje kirkerum med tøndehvælvet loft og en balkon, der løber langs hele rummets kant. Balkonen holdes oppe af 12 svære egetræssøjler i toskansk stil, som afspejles i de mindre, korintiske søjler mellem balkonen og loftet. Øverst er det tøndehvælvede loft over skibet udsmykket med stuk, mens der over balkonerne er fladt loft, der tilsvarende er udsmykket med stukværk. Hele kirkerummet med det integrerede inventar er holdt i hvidt med mange forgyldte detaljer.

Kirkens inventar bærer præg af, at kirken oprindeligt var lavet som kapel til hertugen af Augustenborg. Mod vest findes der lukkede stole til hertugen og hans familie, mens alle inventargenstandene, der er relateret til kirkelige handlinger, er samlet i kirkens østende. Næsten alt inventar stammer fra kirkens opførelsestid.

En undtagelse herfra er alterstagerne, som er ældre end selve kirkerummet. De stammer fra omkring 1650 og er i barokstil.

Prædikestolen, alteret og orgelet er samlet i kirkens østende i et såkaldt prædikestolsalter. Resultatet er en ret pompøs konstruktion, med en femsidet rokoko-prædikestol med tilhørende himmel, der hæver sig over alterbordet, og øverst krones af den imponerende orgelfacade oven på balkonen. Imellem prædikestolen og orglet, på balkonens gelænder, ses Guds altseende øje.

På alteret findes et alterkrucifiks.

Orglet er fra 1772 og er placeret over alteret og blev fornyet af Marcussen & Søn i 1978. Det har 26 stemmer.

Døbefonten i alabast er i klassicistisk stil og stammer fra 1807. Den blev skænket til slottet af den russiske zar og står midt på gulvet. I den findes et dåbsfad fra 1655.

Stoleværket, dvs. kirkens bænke, står under balkonerne og er adskilt fra midtskibet med små døre. De er i enkel stil med fyldningsdekorationer på dørene og gavlene.

Den vestlige del af kirkerummet er adskilt fra det øvrige kirkerum med ruder, og fungerer i dag som en forhal. Oprindeligt var rummet dog lavet som et separat lokale til hertugen eller hans familie, hvorfra de kunne overvære gudstjenesten – en såkaldt herskabsstol. En tilsvarende ses på balkonen ovenover.

Kirkens kirkegård ligger ca. 800 meter øst for kirken, og rummer mange faldne fra 1. og 2. Slesvigske Krig (1848-1851, 1864). På kirkegården står der derfor et marmorkors fra 1854 til minde over de faldne.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Augustenborg Slotskirke på sogn.dk