Faktaboks

Alsønderup Kirke
Sogn
Alsønderup Sogn
Provsti
Hillerød Provsti
Stift
Helsingør Stift
Kommune
Hillerød Kommune
Alsønderup Kirke

Alsønderup Kirke er en langhusbygning med en tresidet korafslutning, et tårn og et våbenhus. Der har formentligt tidligere ligget en trækirke, hvor kirken er opført i dag. Foto: 2011.

Alsønderup Kirke
Af .
Alsønderup Kirke

Alsønderup Kirke huser to middelalderlige klokker. Øverst krones saddeltaget med kamtakkede gavle med blændingsdekorationer. Foto: 2011.

Alsønderup Kirke
Af .
Alsønderup Kirke

Alsønderup Kirke. Kirken har en romansk granitdøbefont, som muligvis stammer fra en ældre kirke på stedet. Alt middelalderligt inventar er forsvundet, og det nuværende inventar stammer fra renæssancen og frem. Foto: 2011.

Alsønderup Kirke
Af .

Alsønderup Kirke er en sognekirke, som ligger i den nordvestlige udkant af Alsønderup.

Kirkegård

Kirkegården, som er udvidet i 1843 og 1856-76 mod nord og vest, men alligevel er ret lille, er omgivet af kampestensmure. Mod syd findes en køreport med låge, og i nord er der yderligere en låge. På kirkegården fandtes tidligere en kirkelade, og i kirkegårdens nordvesthjørne ligger et ligkapel fra 1910.

Kirkebygning

Kirken nævnes første gang i 1170’erne. Da intet i bygningsdetaljerne peger på noget, der er ældre end sidste del af 1300-tallet, virker det dog sandsynligt, at der tidligere har ligget en trækirke, hvor kirken står i dag.

Kirken er en langhusbygning med en tresidet korafslutning mod øst fra ca. 1350-1400 samt et tårn med trappehus og et våbenhus fra senmiddelalderen. Alle bygningsdele er opført i munkesten.

Den østlige ende af kirken er opført først, muligvis med inspiration i Æbelholt Klosterkirke, der ligesom Alsønderup var afsluttet med et tresidet kor. Den var oprindelig udført med andre, højere hvælv, end den har nu, hvilket ses ved, at spidsen af de oprindelige vinduer i østenden skæres af de senere hvælv. Den vestlige ende del af bygningen kom først til lidt senere, hvilket ses ved et skel i det udvendige murværk, hvorefter de nuværende hvælvede lofter blev indsat i østenden, så de passede til hvælvene i den færdiggjorte vestdel. I den ældste del af bygningen er flere oprindelige vinduer bevaret, og de af det nye hvælv overskårne vinduer i østenden er således stadig synlige i murværket. Den oprindelige indgangsdør i syd er også bevaret, om end i forandret tilstand. Korets karakteristisk ”knækkede” østgavl er fra 1617 og erstattede et afvalmet tag.

Kirkens tårn vest for skibet blev opført i midten af 1400-tallet. Mod syd har tårnrummet et højt placeret, spidsbuet vindue, som er samtidigt med tårnets opførelse, mens vinduet i vest først er indsat i 1800-tallet. Tårnrummet er forbundet med skibet gennem en slank, rundbuet arkade. Via et trappehus fra omkring 1645 på nordsiden er der adgang til de øvre stokværk i tårnet, som huser to middelalderlige klokker. Øverst krones tårnet af et saddeltag med kamtakkede gavle med blændingsdekorationer i øst og vest.

Syd for skibet findes kirkens våbenhus, som er fra senmiddelalderen. Indvendig er det udsmykket med to blændinger i hver mur og udvendig med et savskifte under en svagt fremspringende gesimsfrise.

Indvendig er kirken præget af hvidkalkede vægge og hvælvede lofter. Kun i våbenhuset er der fladt, gråmalet bræddeloft. Kirken har ingen kalkmalerier.

Inventar

Trods kirkens gotiske opførelsestidspunkt har den en romansk granitdøbefont, som muligvis stammer fra en ældre kirke på stedet. Ellers er alt middelalderligt inventar forsvundet, og det nuværende inventar stammer derfor fra renæssancen og frem.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske granitdøbefont. Den er udsmykket med en spinkel tovstav på foden, og kummen er ligeledes udsmykket med en rundstav.

Klokkerne er også gamle og støbt i hhv. 1458 og 1513. De er ophængt i tårnet.

Altertavlen er i renæssancestil og stammer fra 1599. Den er beslægtet med altertavlerne i Oppe Sundby og Orø Kirker og indeholder centralt et maleri af opstandelsen, som er samtidigt med altertavlen. Tavlens andre felter indeholder forgyldte frakturindskrifter, og øverst ses Christian 4.s navnetræk.

Prædikestolen er fra begyndelsen af 1600-tallet og er efter alt at dømme fremstillet på samme værksted som altertavlen. Den svarer til stolene i Lille Lyngby og Tjæreby Kirker og er opbygget af fire fag, som er udsmykket med relieffer af evangelisterne.

Kirkens alterbord er muret og opført i 1951.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig