Alsted Kirke (Sorø)

Kirkens tidligste dele står endnu bevaret. Her har der i skibet oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord, men de er dog forsvundet, da der ud til de to sengotiske sidebygninger blev brudt arkadebuer. Skibet har haft tre vinduer i hver langmur, mens der i koret har været et mod nord og i apsissen et mod øst. De to sidstnævnte er i dag blændet.

De romanske gavle er også bevaret, selvom de senere har fået gotiske kamtakker på.

Nedenfor beskrives tilbygninger i den rækkefølge, de blev opført i.

I den nederste del har tårnet tre vinduer, og det var der også oprindeligt, selvom de senere har fået den nuværende form. Under taget er der tvillinge-glamhuller til klokkernes lyd, og taggavlene har gotiske dekorationer af trappeformede kamtakker og spidsbuede højblændinger.

Ved skibets nord- og sydside er der opført to ret ensartede tilbygninger, hvoraf den sydlige nu anvendes som våbenhus. Her sidder indgangsdøren i et oprindeligt, spidsbuet murfelt, ligesom der er et oprindeligt, fladbuet vindue mod øst i et spidsbuet felt. Her prydes gavlen af et savskifte, hvor teglstenen er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad, og herover dobbeltblændinger med hængestave og kamtakker.

Nordsidens kapel har en let spidsbuet dør, som dog er muret om, og herover er der et lille hoved i kridtsten. Øverst på langmurene er der trappefriser, og gavlen har blændingsbånd, dobbeltblændinger med hængestave og kamtakker. Den spidsbuede åbning til skibet blev i midten af 1700’erne tilmuret med en tynd mur af bindingsværk.

I kirken står det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer præg af de murede, krydshvælvede lofter. Apsis har et oprindeligt halvkuppelhvælv, mens hvælvene i koret og skibet er fra omkring år 1400. De tre gotiske tilbygninger har alle samtidigt hvælv, som angiveligt er fra 1400-tallet. Mellem skibet og koret er der en høj og bred triumfbue, og mod tårnrummet er der en stor, svagt tilspidset rundbue.

Kirken har efter 1850 fået støbejernsvinduer.

Den romanske døbefont er af gotlandsk kalksten fra 1200-tallet. Kummen har under et fordybet bånd 16 runde bægerblade. Fonten har en kegleformet

Som alterprydelse tjener et krucifiks, som er udført i 2009 af Jesper Neergaard. Det står på alterbordet foran det blændede og hvidmalede østvindue i apsissen.

Både de gulmalede bænken med låger og rundbuede gavle med vifteudskæring og prædikestolen er fra tiden omkring 1850. Prædikestolen har en kurv med enkle fag malet i mørk blå, hvori der sidder lysere, blåmarmorerede fyldinger som på hjørnerne.