Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Alderslyst Kirke

Oprindelig forfatter MeHa Seneste forfatter Redaktionen

Alderslyst Kirke, kirke i Silkeborg. Den er opført i 1929 med Edvard Jensen (1858-1943) som arkitekt og fremstår som en traditionel dansk landsbykirke. I 1977 udførte Sven Havsteen-Mikkelsen glasmosaikker til samtlige af kirkens vinduesåbninger. Den største af mosaikkerne fungerer som altertavle; den viser den korsfæstede Jesus; de andre 14 mosaikker, der er holdt i en helt anden farveskala end alterets, er bygget op over kristne symboler. På kirkegården findes fem skulpturer samt et gravmæle af billedhuggeren Erik Heide, bl.a. 12 stenstøtter fra 2004, der står mellem kirken og sognegården som en slags processionsvej.

På kistefællesgraven er rejst den monumentale skulptur Porten (1978), der symboliserer indgangen til døden; bag denne port er sat en sten med et korsrelief som symbol på håb.

Kirkens hjemmeside

Se også kort, fotos m.m. på www.korttilkirken.dk

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Harding: Alderslyst Kirke i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 9. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=35469