Aaby Kirke

I romansk tid blev mange kirker opført af natursten. Dette gælder også i Aaby Kirke, hvor de ældste dele er bygget af granitkvadre.

I kirkens ældste dele er der bevaret flere oprindelige detaljer. De tæller bl.a. døren mellem våbenhuset og skibet, der stadig benyttes, mens den tilsvarende dør i skibets sydside er muret til. Også vinduet i apsis er oprindeligt, ligesom korbuen, der modsat mange andre kirkers korbue ikke blev udvidet senere i middelalderen.

I sengotisk tid gennemgik kirken store forandringer, da koret og skibet fik hvælvede lofter, hvor der før var flade bjælkelofter, ligesom både tårnet og våbenhuset blev opført.

Tårnet på vestenden af skibet er bygget af genbrugte kvadre fra den gamle gavl og af munkesten, som i løbet af gotikken overtog naturstenenes rolle som det foretrukne byggemateriale til kirker. Tårnrummet er ligesom resten af kirken med hvælvet loft, og gennem en spids bue er der forbindelse til skibet. Øverst har tårnet et saddeltag med gavle i øst og vest, som hver er udsmykket med tre blændinger, dvs. dekorative murnicher. På nordsiden af tårnet ses et lille trappetårn med trappeformede kamtakker på gavlen.

Kamtakkerne går igen på våbenhuset, der er samtidigt med tårnet, men er helt bygget af munkesten.

Det store kapel nord for skibet er oprindeligt fra omkring år 1600, men fremstår i dag helt igennem præget af en ombygning i 1860, hvor gavlen blev muret om og kapellet forbundet med skibet gennem en stor, rund bue. Her skiftede kapellet funktion, så det i stedet kom til at fungere som sideskib.

Indvendigt præges kirkerummet særligt af de hvidkalkede vægge, de hvælvede lofter og det tilsvarende lystmalede inventar.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit, som er helt enkel og uden egentlig udsmykning.

Kirkens altertavle fra omkring 1525 er en fløjtavle, hvilket vil sige, at den er opbygget som et skab med to låger. I midten ses en stor, udskåret scene, der forestiller Jesu dåb, mens de to låger, fløjene, indeholder mindre figurer af de tolv apostle opstillet på to rækker. Øverst ses en figur, der forestiller en gejstlig, antagelig en afbildning af personen, der betalte for altertavlens udførelse.

Prædikestolen og den samtidige prædikestolshimmel er fra omkring år 1600 og er i renæssancestil. Typisk for egnen er prædikestolen udført sådan, at de tre midterste fag springer frem som en karnap. På de enkelte fag er der malerier, som symboliserer forskellige bibelske dyder.

Også flere af kirkens bænke stammer fra 1600-tallet og er udsmykket med forskellige våbenskjolde på gavlene.

Foran våbenhuset og ved tårntrappen ligger der to romanske gravsten af granit, og i våbenhusets østvæg er der indmuret en anselig gravsten fra omkring 1762.