Aal Kirke

Kirkegården hegnes af græsbevoksede diger, hvoraf det vestlige skel formentlig er oprindelig.

Den romanske kirke var oprindelig opført med apsis, kor og skib, men allerede i romansk tid blev koret forlænget mod øst og skibet mod vest, hvilket gav kirken en usædvanlig lang grundplan (42 m). I 12-1300-tallet blev et våbenhus i syd også føjet til kirken, mens et sakristi kom til ca. 1500-1525 og et tårn blev rejst i vest ca. 1500-1550. Kirkens romanske kerne er af granitkvadre og tufsten, mens tegl, marksten og rå kampesten er anvendt i forskelligt omfang ved de yngre tilbygninger.

Det oprindelige kor er formentlig helt opført i kvadre, dvs. kirken er som Janderup og Ovtrup samt muligvis også Nørre Nebel påbegyndt i granit og afsluttet i tuf. Apsissen forsvandt ved forlængelsen, og korgavlen blev forsynet med en senromansk/unggotisk såkaldt vinduestregruppe, dvs. en gruppe af tre vinduer placeret tæt på hinanden, som blev ødelagt 1889.

Facaderne i de to langmure er forsynet med liséner, dvs. fremspring i muren, forbundet af en rundbuefrise, der skaber en række blændingsfelter i både nord- og sydmuren. Det er arkitektonisk set usædvanligt, at der har fundet så markant en udbygning af en kirke sted allerede i romansk tid, samtidig med, at den blev udsmykket med så rige malerier.

De romanske indgangsdøre i skibets nord- og sydmur er prydet af tympanonfelter, dvs. gavlfelter, og tilmuret i henholdsvis 1870 og efter år 1900. Adgangen til kirken sker således i dag fra vest gennem tårnrummet. Herudover er der også tilmuret en dør i korets nordvæg, som muligvis er en oprindelig præstedør.

Der er bevaret et romansk vindue i korets nordvæg, men der er ikke bevaret spor af andre romanske vinduer i koret. I dag kommer størstedelen af lysindfaldet i kirken dog fra de store rektangulære vinduer fra 1600-1700-tallet og 1888. Ved monteringen af disse blev et af nordfacadens fire romanske vinduer også rekonstrueret.

I kirkens indre er triumfbuen flankeret af rundbuede alternicher, hvorover væggen smykkes af to blændingsfelter, hver afsluttet med tre rundbuer. Triumfvæggens arkitektoniske opbygning er unik i Danmark. Rige triumfvægge findes i Sonnerup på Sjælland og i den i 1875 nedrevne kirke i Ugerløse på Holbækegnen. De adskiller sig dog begge meget fra Ål kirke. Korhvælvene er formentlig indbygget i 1550’erne, mens skibet er dækket af et fladt bjælkeloft.

Kirken er berømt for sine unikke romanske kalkmalerier udført af Aalværkstedet ca. 1200-1225. En højgotisk våbenfrise på korforlængelsens nordvæg blev dog sløjfet ved overhvælvingen efter middelalderen. Derudover findes der i vestre korhvælv malede våbenskjold fra 1558.

Malerierne er gengivelser af scener fra Det Nye Testamente og Det Gamle Testamente, Dommedag, Jesu barndomshistorie, kirkelige handlinger, bøn og aflad, indskrifter, dagligliv og kampscener. Malerierne viser Gabriel (Ærkeengel), Maria (Jesu moder), Peter (Apostel), Simeon (Gammel mand i templet), Tabitha (Kvindelig discipel), Simon Mager (Troldmand), David (Jødisk konge), Gud (Vor Herre), Nikolaus (Helgen, biskop af Myra), våbenskjolde, dyr, engle og indvielseskors. Derudover indeholder kalkmalerierne planteornamentik borter, andre borter, andre ornamenter, geometriske borter og arkitektur. De ornamentale detaljer viser motiverne ranke og blad, palmette, cirkelslag og bueslag og musetrappe.

Kirken rummer flere ældre inventarstykker. Ældst er den romanske granitdøbefont, som må være omtrent samtidig med kirken. Tidligere har der i kirken også været en sjælden korbuekrucifiksfigur fra ca. 1200-1225, som må have været sammenhørende med den omfattende kalkmaleriudsmykning. Siden 1967 har en kopi været opsat på det middelalderlige alterbord. Kirken er også i besiddelse af gotiske alterstager, og klokken er støbt 1431 af Peder Johansen i Randers. Herudover er der bevaret 14 store relieffer fra en rig, importeret altertavle dateret til ca. 1450.

Fra efter Reformationen er en herskabsstol fra 1580 samt en prædikestolen fra 1634, der må tilskrives Jens Olufsens værksted i Varde, udgør kirkens renæssanceinventar. En lukket herskabsstol fra 1767 for Hesselmeds ejere opbevares nu på det lokale museum. Et sygesæt stammer fra 1768, mens alterkalken er fra 1777.

I kirken findes der mindetavler over faldne fra 1. Slesvigske Krig 1848-1851 og krigen i 1864. I kirken findes også en række gravsten fra middelalderen og de følgende århundreder. Herudover har tårnrummet været benyttet til åbne begravelser i tiden ca. 1710-1904. På kirkegården findes tillige flere historiske gravmonumenter, heriblandt et marmorkors på en sandstenssokkel med en mindetavle fra ca. 1835 over Søren Hansen, ejer af Hesselmed, og hustru Ane Marie Johnsen, samt flere støbejernskors fra 1800-tallet.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Aal Kirke på sogn.dk
• Danmarks Kirker