Vilhelm Dahlerup var en dansk arkitekt. Vilhelm Dahlerup blev fra 1853-1862 uddannet på Kunstakademiet, hvor han i 1862 vandt den store guldmedalje. I perioden 1854-1864 var han ansat hos arkitekten N.S. Nebelong. Fra 1868 var han Tivolis arkitekt, senere tillige kunstnerisk konsulent for Københavns Havnevæsen og for Orlogsværftet.
Tidligt begyndte Vilhelm Dahlerup sin store rejseaktivitet i Europa og USA, der varede hele livet til stor inspiration for hans bygningskunst. Han dyrkede den internationale (europæiske) stil og fandt motiver i hele den europæiske arkitekturhistorie (se historicisme).
Vilhelm Dahlerup kom til at stå for en stor del af Københavns udbygning til metropol i den sidste del af 1800-tallet, en byggeaktivitet, der også omfattede broer (Højbro, 1878, Holmens Bro, 1878, og Dronning Louises Bro, 1885) og havneanlæg (Frihavnen med bl.a. administrationsbygning og pakhuse).
Bygninger som Det Kongelige Teater (1872-1874, sammen med Ove Petersen), Statens Museum for Kunst (1888-1895, sammen med Georg E.W. Møller (1840-1897)) og Ny Carlsberg Glyptotek (1890-1892) er hans hovedværker, men fantasifuld arkitektur som Pantomimeteatret i Tivoli (1874), Jorcks Passage (1893-1895), og Søpavillonen (1894) er også fra hans hånd.
Som arkitekt for brygger Carl Jacobsen stod Dahlerup tillige for opførelsen af bryggeriet Ny Carlsbergs bygninger (1880-1883) med bl.a. Dipylonporten (1892) og Elefanttårnet (1900-1901) samt Jesuskirken i Valby (1885-1895).
Vilhelm Dahlerup bestred flere offentlige hverv, og han var fra 1880 den første formand for Akademisk Arkitektforening. I 1859 modtog han C.F. Hansen Medaljen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.