Stærekassen, Det Kongelige Teaters Nye Scene i København, opført af arkitekt Holger Jacobsen 1929-31.

Faktaboks

Etymologi
Kaldet Stærekassen efter arkitektens første skitser til en facade med et stort "vindue" i midten.

Bygningen blev indrettet med en skuespilscene for teatret og lokaler til Statsradiofonien; fra 1933 anvendtes den udelukkende af radioen indtil dennes flytning i begyndelsen af 1940'erne, fra 1944 af teatret.

Huset, der blev fredet i 1995, består af et højt scenetårn over Tordenskjoldsgade og en hjørnebygning med bl.a. teatersalen, der har 775 nummererede pladser.

Stærekassen er især i det indre holdt i art déco-stil og er rigt udsmykket af periodens førende kunstnere, fx med Einar Utzon-Franks bronzerelieffer (1930-31) på facaderne og Ejnar Nielsens mosaik (1932-38) under tårnet.

Se også Det Kongelige Teater.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig