Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Poul Holsøe

Oprindelig forfatter IHaug Seneste forfatter Redaktionen

København. Kødbyen. Den Hvide Kødby. Den Hvide Kødby, som åbnede i 1934, er opført af arkitekten Poul Holsøe. Området blev fredet i 1996 som et af den tidlige funktionalismes hovedværker i Danmark. Foto 2008.

København. Kødbyen. Den Hvide Kødby. Den Hvide Kødby, som åbnede i 1934, er opført af arkitekten Poul Holsøe. Området blev fredet i 1996 som et af den tidlige funktionalismes hovedværker i Danmark. Foto 2008.

Poul Holsøe, 1873-1966, dansk arkitekt. Poul Holsøe, der var elev af Ferdinand Meldahl og Hans J. Holm, havde fra 1904 egen tegnestue, og han ledede Arkitektforeningens Tegnehjælp 1908-12.

Som Københavns stadsarkitekt 1925-43 fik Poul Holsøe indflydelse på offentligt design (busser, sporvogne m.m.), og han bidrog til at give hovedstaden et præg af såvel tradition som funktionalisme.

I haveboligforeningen Grøndalsvænge i København (1915-28), som han tegnede sammen med Jesper Tvede (1879-1934), danner 15 forskellige hustyper en harmonisk helhed.

Annonce

Blandt Poul Holsøes funktionalistiske værker er jernbetonbygningen Den Hvide Kødby ved Halmtorvet i København (1931-34), som blev fredet i 1996.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ida Haugsted: Poul Holsøe i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=92638