Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ole Hagen

Oprindelig forfatter CMS Seneste forfatter Redaktionen

Ole Hagen, 1913-1984, dansk arkitekt. Ole Hagen gik på Kunstakademiet 1929-34 og var ansat hos Palle Suenson 1934-42. Han var 1937-41 tillige kompagnon med faderen, G.B. Hagen, og havde derefter egen tegnestue.

Ole Hagens eget sommerhus i Rungsted (1940-41, senere brændt) indbragte ham Eckersbergs Medalje i 1953. Boligbebyggelsen på Frederiksberg Allé (1948-50) til erstatning for den bombede Franske Skole er opført i god dansk teglstenstradition. Senere arbejdede han i en upersonlig international stil og byggede talrige boligkomplekser og erhvervsbygninger, fx Falkonercentret (1954-59), Codanhus (1961) og Domus Vista (1967-68), alle på Frederiksberg, samt A.P. Møllers hovedsæde ved Toldboden i København (1970-73).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Claus M. Smidt: Ole Hagen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=87937