Max Brüel, 1927-1995, dansk arkitekt og jazzmusiker. Efter uddannelse på Kunstakademiet var han kompagnon med Gehrdt Bornebusch og Jørgen Selchau 1956-70, derefter med Jørgen Groth, indtil han i 1983 bosatte sig i Portugal. Han har bl.a. deltaget i opførelsen af Amtssygehuset i Herlev (1967) og en lang række skoler i Nordsjælland. I Portugal har han især virket som maler og tegner. Som jazzmusiker gjorde Brüel sig bemærket i international sammenhæng i 1950'erne. Han spillede først klaver, men skiftede senere til saxofonen, hvor han især gjorde sig gældende som barytonsaxofonist. I slutningen af 1960'erne var han bl.a. medlem af John Tchicais Cadentia Nova Danica.
Max Brüel
Faktaboks
Max Brüel
- Født
- 1927
- Død
- 1995
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.