Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Johan Otto von Spreckelsen

Oprindelig forfatter RE Seneste forfatter Redaktionen

Johan Otto von Spreckelsen. Sankt Nikolaj Kirke i Hvidovre er opført 1960. Med traditionelle byggematerialer som mursten og træ, geometriske grundformer og åbninger i bygningskroppen, der leder lyset ind i kirkerummet, skabte Spreckelsen et sakralt rum i balance.

Johan Otto von Spreckelsen, 4.5.1929-16.3.1987, dansk arkitekt; fra 1978 professor ved Kunstakademiet.

Johan Otto von Spreckelsen byggede katolske kirker i Hvidovre (1960) og Esbjerg (1969) og folkekirker i Vangede, Gentofte (1974) og Stavnsholt, Farum (1981).

Mest markant er Stavnsholtkirken, der symboliserer Treenigheden i de mange tredelinger i bygværket, mens omgivelserne med cirkelformationer i både brostensbelægninger og beplantninger rækker ud mod universet.

Annonce

Spreckelsen er tillige kendt for at have udviklet en ny kvadrat- og kubearkitektur, der afspejler kristen tro og universel harmoni.

Kulminationen på denne arkitektur er hovedværket La Grande Arche, Menneskehedens Triumfbue, i bydelen La Défense i Paris (1989, efter international konkurrence i 1983), som han opførte s.m. civilingeniøren Erik Reitzel.

La Grande Arche, Menneskehedens Triumfbue af von Spreckelsen i La Defénse, Paris.

La Grande Arche, Menneskehedens Triumfbue af von Spreckelsen i La Defénse, Paris.

De 36 etager høje sidebygninger og deres samlende overbygning er 110,9 m høje, 112 m dybe og 106,9 m brede.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Rita Engbirk: Johan Otto von Spreckelsen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=163576