Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jørgen Christian Stærmose

Oprindelig forfatter Utoft Seneste forfatter Redaktionen

Jørgen Christian Stærmose, 1920-2007, dansk arkitekt. Kongelig bygningsinspektør 1960-90. I 1944 tog Stærmose afgang fra Kunstakademiet og åbnede egen tegnestue i Odense, hvor han stod for en række markante industrialiserede byggerier med en banebrydende anvendelse af materialer og konstruktionsformer. I 1952 vandt han s.m. Kay Boeck-Hansen (1920-92) konkurrencen om Odense Amts og Bys Hospital (nu Odense Universitetshospital), opført fra 1954, og i 1955 vandt de to arkitekter tillige konkurrencen om udvidelsen af Rigshospitalet i København, opført 1956-88. Bydelen Vollsmose i Odense fra 1960'erne med 5000 boliger, butikker og institutioner er i Danmark et af de mest konsekvente forsøg på at realisere 1930'ernes teorier om byudvikling. Værklisten omfatter også to af Danmarks største indkøbscentre, Rosengårdcentret i Odense (1970 ff.) og City 2 i Høje Taastrup (s.m. Kristian Isager), der åbnede i 1975.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kirsten Utoft Christensen: Jørgen Christian Stærmose i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=166356