• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hans Hansen

Oprindelig forfatter KZah Seneste forfatter PKN

Hans Hansen, 1899-1958, dansk arkitekt, uddannet på Kunstakademiet i København 1917-27. Efter ansættelse hos forskellige arkitekter samarbejdede Hansen, kaldet Pipperup, med Poul Henningsen. Hans arbejder præges ligesom dennes af socialt engagement, farveglæde og mod på det uprøvede i selvstændig tolkning af funktionalismen.

Hovedværker i Hans Hansens produktion er æresboligen for Thorvald Stauning i Hellerup (1934), i København KB-hallen (1937-38), General Motors' bygninger i Aldersrogade (1940-42), 4. Maj Kollegiet (1949-51), Tivolis Koncertsal (1954-56, s.m. Frits Schlegel) samt Frihedsmuseet (1956-57).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karen Zahle: Hans Hansen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 10. december 2016 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=88761