Grønne Studie, dansk tegnestue dannet i 1973 af arkitekterne Bente Schaltz (tidl. Lohse, f. 1945), Ernst Lohse, Ole Kortzau (f. 1939) og Birgitte Ramsgaard (1937-82), fra 1976 drevet af Bente og Ernst Lohse. Grønne Studie er især kendt for Ernst Lohses mange arkitekturtegninger, men tegnestuen har beskæftiget sig med alsidige designopgaver såsom plakater, smykker, møbler, scenografi samt interimistiske byporte (1986) i København.