Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Flemming Grut

Oprindelig forfatter CMS Seneste forfatter Redaktionen

Flemming Grut, 1911-1987, dansk arkitekt, uddannet på Kunstakademiet i København 1931-38. Efter ansættelse hos Palle Suenson oprettede han i 1939 egen tegnestue i kompagniskab med Tyge Holm. Grut & Holm, der modtog Eckersbergs Medalje 1946, opførte bl.a. Dansk Centralbibliotek i Flensborg (1959), BP Olie-Kompagniet i Amaliegade i København (1960) og Stadsbiblioteket i Lyngby (1968). En stærkt omdebatteret bebyggelse var Den Danske Banks ejendomme på Bremerholm i København (1977), hvis glasklædte facader spejler de overfor liggende klassicistiske borgerhuse.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Claus M. Smidt: Flemming Grut i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=86253