Ferdinand Meldahl

Ferdinand Meldahl var en dansk arkitekt. Ferdinand Meldahl var i årene ca. 1860-1900 den centrale leder af arkitekturens udvikling i Danmark. Han fuldførte i 1853 sin arkitektuddannelse på Kunstakademiet i København.

Under og efter sin uddannelse foretog Ferdinand Meldahl en række rejser i Europa og Nærorienten, som gav inspiration til den frie historicisme, der karakteriserede hans arkitektur. Hans lange og virksomme karriere var præget af hans indsats som politiker og administrator; han var bl.a. professor ved Kunstakademiet fra 1864-1905, kgl. bygningsinspektør fra 1865-1902, medlem af Københavns Borgerrepræsentation fra 1866-1892, og han deltog i en række bygningskommissioner for kommunen og staten.

Meldahl opførte såvel små som store bygninger, ofte ombygninger eller udvidelser, for både private og offentlige bygherrer. Han samarbejdede i flere tilfælde med andre arkitekter, bl.a. Albert C. Jensen, Ferdinand Jensen (1837-1890) og Emil Blichfeldt (1849-1908). Mens Meldahl lod facaden afspejle en bygnings stemning, anvendte han moderne idéer i indretningen, bl.a. i mejerier som fx Valbygaard (1860; nedrevet) og ved indførelse af opholdsrum, gymnastiksale m.m. i institutioner som Blindeinstituttet, Kastelsvej, København (1857-1858, tilbygning 1879-1880) og Gl. Bakkehus, København (1859-1860).

Ferdinand Meldahls historicisme spænder vidt med inspiration fra nordiske og schweiziske bindingsværkshuse (eget landsted ved Dyrehaven, 1867-1868), dansk middelalder (Stiftsbiblioteket i Roskilde, 1857-1859), fransk borgstil (Trolleholm, 1886-1889, og Trollenäs, 1891-1893, begge i Skåne) og venetiansk renæssance (Navigationsskolen, København, 1863-1865). I ombygningen af Frijsenborg ved Hammel (1862-1882) og ved genopførelsen af Frederiksborg Slot (1860-1784) blandedes Christian 4.-stilen med fransk-italienske træk.

Centralt i hans værk er udviklingen af København til en moderne storby, inspireret af Paris og Wien. Bebyggelsesplanen for Gammelholm (1859-1877) og Søtorvet (1873-1876) samt fuldførelsen af Frederikskirken og boligerne omkring den (1876-1894) er typiske, men størst betydning fik hans udlægning af voldterrænet til et sammenhængende parkbælte. Han medvirkede tillige ved planlægningen af Københavns Frihavn og genopførelsesplanerne for Christiansborg Slot. Blandt Meldahls restaureringsarbejder er Kronborg (1866-1900), Rosenborg (1867-1870 og 1884-1890) og Børsen (1878-1883).

Ferdinand Meldahl modtog i 1850 C.F. Hansen Medaljen. Hans Helge Madsen analyserer Meldahls filosofi og arbejdsmetode i bogen Meldahls rædselsprogram (1983).