Faktaboks

Edvard Thomsen

Edvard Johan Thomsen

Født
9. januar 1884, København
Død
1. april 1980, Frederiksberg
Søndermarken Krematorium
Edvard Thomsens og Frits Schlegels Søndermark Krematorium i Valby.
Af .
Licens: CC BY NC 2.0

Edvard Thomsen var en dansk arkitekt, som i 1920'erne og 1930'erne tegnede en række bygningsværker, der placerede sig markant i den danske modernisme.

Øregaard Gymnasium i Hellerup (1922-1924) var den første skole med centralaula og viste vejen frem mod en forenkling af formsproget. Lagkagehuset (1930-1931), en stor boligkarré på Christianshavn, var påvirket af tysk modernisme, og en etageejendom på H.C. Ørsteds Vej, Frederiksberg (1939) var et radikalt eksperiment i beton uden dansk sidestykke.

Blandt andre værker skal nævnes huse til Studiebyen (1921-1922), kapel på Ordrup Kirkegård (1927) og Søndermark Krematorium (1927-1928, sammen med Frits Schlegel), alle i København.

Edvard Thomsen blev uddannet fra Kunstakademiet i 1914 og var professor ved Kunstakademiet fra 1920.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig